1 | Fremdeles svarede Elihu og sagde: |
2 | Hører, I vise! min Tale, og I forstandige! vender eders Øren til mig; |
3 | thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden. |
4 | Lader os vælge os det rette, lader os kende imellem os, hvad godt er. |
5 | Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud. har borttaget min Ret. |
6 | Uagtet jeg har Ret, skal jeg staa som en Løgner; ulægelig har Pilen truffet mig, skønt der ikke er Overtrædelse hos mig. |
7 | Hvor er en Mand som Job, der inddrikker Gudsbespottelse som Vand |
8 | og vandrer i Selskab med dem, som gøre Uret, og gaar med ugudelige Folk? |
9 | Thi han sagde: Det gavner ikke en Mand, om han har Behag i Gud. |
10 | Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig. |
11 | Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej. |
12 | Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten. |
13 | Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds. |
14 | Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig: |
15 | Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen. |
16 | Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst! |
17 | Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig? |
18 | Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige! |
19 | Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning. |
20 | De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand. |
21 | Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt. |
22 | Der er intet Mørke og ingen Dødsskyg ge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig. |
23 | Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud. |
24 | Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted. |
25 | Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste; |
26 | han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det. |
27 | Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje, |
28 | for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig. |
29 | Naar han skaffer Ro til Veje- hvo vil kalde ham uretfærdig? og naar han skjuler sit Ansigt - hvo kan da beskue ham? - baade for et Folk og for et enkelt Menneske: |
30 | Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket. |
31 | Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder? |
32 | Lær du mig ud over det, jeg kan se; dersom jeg har jort Uret, da vil jeg ikke gøre det mere. |
33 | Skal det være efter dit Skøn, at han skal gengælde? thi du har vraget, saa at du har at vælge, og ikke jeg? saa tal da, hvad du ved! |
34 | Folk af Forstand skulle sige til mig, og ligeledes den vise Mand, som hører mig: |
35 | Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke mere Klogskab. |
36 | O gid, at Job maatte prøves til fulde, fordi han har svaret som uretfærdige Mænd! |
37 | thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne og gør mange Ord imod Gud. |