| 1 | En Psalme af David; der han flyede for Absoloms, sin Søns Ansigt. |
| 2 | Herre! hvor ere mine Fjender mange! Mange staa op imod mig. |
| 3 | Mange sige til min Sjæl: Han har ingen Frelse hos Gud. Sela. |
| 4 | Men du, Herre! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der opløfter mit Hoved. |
| 5 | Jeg raaber til Herren med min Røst, og han bønhører mig fra sit hellige Bjerg. Sela. |
| 6 | Jeg lagte mig og sov; jeg opvaagnede, thi Herren opholder mig. |
| 7 | Jeg vil ikke frygte for ti tusinde af Folk som have lagt sig trindt omkring imod mig. |
| 8 | Staa op, Herre! frels mig, min Gud! thi du har slaget alle mine Fjender paa Kinden; du har sønderbrudt de ugudeliges Tænder. Hos Herren er Frelsen; din Velsignelse være over dit Folk! Sela. |
