1 | Herren regerer! Jorden fryde sig, mange Øer glæde sig! |
2 | Sky og Mørke ere trindt omkring ham, Retfærdighed og Dom ere hans Trones Befæstning. |
3 | Ild gaar foran hans Ansigt og fortærer hans Fjender trindt omkring. |
4 | Hans Lyn oplyste Jorderige; Jorden saa det og bævede. |
5 | Bjergene smeltede som Voks for Herrens Ansigt, for hele Jordens Herres Ansigt. |
6 | Himlene kundgjorde hans Retfærdighed; og alle Folk saa hans Ære. |
7 | Beskæmmede skulle alle de vorde, som tjene et udskaaret Billede, de, som rose sig af Afguderne; tilbeder ham, alle Guder! |
8 | Zion hørte det og blev glad, og Judas Døtre frydede sig over dine Domme, Herre! |
9 | Thi du, Herre! er den Højeste over al Jorden, du er saare ophøjet over alle Gilder. |
10 | I, som elske Herren! hader det onde; han bevarer sine helliges Sjæle, han frier dem af de ugudeliges Haand. |
11 | Lys er saaet for den retfærdige og Glæde for de oprigtige i Hjertet. |
12 | Glæder eder, I retfærdige i Herren, og priser hans hellige Ihukommelse! |