1 | Falske Vægtskaaler ere Herren en Vederstyggelighed, men fuldvægtige Lodder ere ham en Velbehagelighed. |
2 | Hovmodighed kom, der kom og Forsmædelse; men hos de ydmyge er Visdom. |
3 | De retsindige, dem leder deres Oprigtighed; men de troløse, dem Ødelægger deres forvendte Væsen. |
4 | Gods hjælper ikke paa Vredens Dag, men Retfærdighed redder fra Døden. |
5 | Den oprigtiges Retfærdighed ger hans Vej jævn; men den ugudelige falder ved sin Ugudelighed. |
6 | De oprigtige, dem redder deres Retfærdighed; men de troløse, de fanges i deres egen Ondskab. |
7 | Naar et ugudeligt Menneske dør, er det forbi med hans Haab, og det er forbi med de uretfærdiges Forventelse. |
8 | Den retfærdige udfries af Nød, og den ugudelige kommer i hans Sted. |
9 | Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste; men ved Kundskab udfries de retfærdige. |
10 | En Stad skal fryde sig, naar det gaar de retfærdige vel, og naar de ugudelige omkomme, da bliver der Jubel. |
11 | Ved de retsindiges Velsignelse ophøjes en Stad; men ved de ugudeliges Mund nedbrydes den. |
12 | Den, som fattes Forstand, foragter sin Næste; men en forstand, som har Forstand, tier. |
13 | Den, der gaar omkring som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; men den, som er fast i Aanden, skjuler Sagen. |
14 | Hvor ingen Styrelse er, falder et Folk; hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse. |
15 | Naar en borger for en fremmed, da faar han vist en Ulykke; men den, som hader at give Haandslag, er tryg. |
16 | En yndig Kvinde holder fast ved Ære, og Voldsmænd holde fast ved Rigdom. |
17 | Den, som gør vel imod sin Sjæl, er en barmhjertig Mand; men den, som plager sit Kød, er en grusom Mand. |
18 | Den ugudelige forhverver en Løn, som er falsk; men den, som saar Retfærdighed, faar en Løn, som er sand. |
19 | Saa er Retfærdighed til Liv; men den, der efterjager ondt, haster til sin Død. |
20 | De vanartige i Hjertet I, deres Vej, ere ham en Velbehagelighed. |
21 | Man kan give sin Haand paa, at den onde ikke bliver agtet uskyldig; men de retfærdiges Sæd skal undkomme. |
22 | Som et Smykke af Guld i Næsen paa en So, saa er en dejlig Kvinde, som intet Skøn har. |
23 | De retfærdiges Begæring er kun godt; men Vreden rammer de ugudeliges Forventning. |
24 | Der er den, som udspreder rigeligt, og ham tillægges end mere; og der er den, som holder tilbage mere, end ret er, og dog bliver der kun Mangel. |
25 | En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget. |
26 | Hvo som holder Korn tilbage, ham bander Folket; men Velsignelsen kommer paa dens Hoved, som sælger det ud. |
27 | Hvo der søger effer godt, stræber efter Velbehagelighed; men hvo der leder efter ondt, ham skal det vederfares. |
28 | Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde; men de retfærdige skulle grønnes som et Blad. |
29 | Den, som forstyrrer sit Hus, arver Vind, og Daaren bliver Træl for den, som er viis i Hjertet. |
30 | Den retfærdiges Frugt er et Livsens Træ, og den vise vinder Sjæle. |
31 | Se, den retfærdige faar Betaling paa Jorden, hvor meget mere den ugudelige og Synderene. |