| 1 | Og Herren sagde til Abram: Gak du ud af dit Land og fra din Slægt og af din Faders Hus til det Land, som jeg vil vise dig. |
| 2 | Og jeg vil gøre dig til et stort Folk og velsigne dig og gøre dit Navn stort, og vær en, Velsignelse. |
| 3 | Og jeg vil velsigne dem, som velsigne dig, og den, som forbander dig, vil jeg forbande; og i dig skulle alle Slægter paa Jorden velsignes. |
| 4 | Og Abram gik, ligesom Herren havde sagt til ham, og Lot gik rrled ham; og Abram var halvfjerdsindstyve Aar og fem Aar gammel, der han uddrog af Haran. |
| 5 | Saa tog Abram Sarai sin Hustru og Lot sin Broders Søn og al deres Ejendom, som de ejede, og de Folk, som de havde forskaffet sig i Haran, og de drage ud for at rejse til Kanaans Land, og de kom til Kanaans Land. |
| 6 | Og Abram drog igennem Landet til det Sted Sikem indtil More Lund; og Kananiten var da i Landet. |
| 7 | Og Herren aabenbaredes for Abram og sagde: Dit Afkom vil jeg give dette Land; og han byggede der et Alter for Herren, som aabenbaredes for ham. |
| 8 | Og han brød op derfra til Bjerget Østen for Bethel og udslog sit telt, saa Bethel var mod Vesten og Ai mod Østen; og han byggede der et Alter for Herren og paakaldte Herrens Navn. |
| 9 | Og Abram rejste videre og vandrede mod Sønden. |
| 10 | Og der var Hunger i Landet, og Abram drog ned til Ægypten at leve som fremmed der; thi Hungeren var svar i Landet. |
| 11 | Og det skete, der han nærmede sig at komme til Ægyprten nu, jeg ved, at du er en dejlig Kvinde at se til. |
| 12 | Og det vil ske, naar Ægypterne se dig og sige: denne er hans Hustru, at de slaa mig ihjel og lade dig leve. |
| 13 | Kære, sig, at du er min Søster, at det kan gaa mig vel for din Skyld, og min Sjæl maa leve formedelst dig. |
| 14 | Og det skete, der Abram kom til Ægypten, da saa ægypterne Kvinden, at hun var meget dejlig. |
| 15 | Og Faraos Fyrster saa hende og roste hende for Farao, og Kvinden blev ført til Faraos Hus. |
| 16 | Og han gjorde Abram godt for hendes Skyld; og han fik Faar og Kvæg og Asener og Svende og Tjenestepiger og Aseninder og Kameler. |
| 17 | Og Herren slog Farao og hans Hus med store Plager for Sarai, Abrams Hustrus, Skyld. |
| 18 | Da kaldte Farao ad Abram og sagde: Hvi har du gjort mig dette? hvi gav du mig ikke til Kende, at hun er din Hustru? |
| 19 | Hvorfor sagde du: hun er min Søster og jeg tog hende mig til Hustru; og nu, se, der er din Hustru, tag hende og gak! |
| 20 | Og Farao gav sine Mænd Befaling om ham, og de udførte ham og hans Hustru og alt det, han havde. |
