| 1 | Og Abram drog op af Ægypten han og hans Hustru og alt det, han havde, og Lot med ham, mod Sønden. |
| 2 | Og Abram var meget rig paa Fæ, paa Sølv og paa Guld. |
| 3 | Og han drog paa sine Rejser fra Sønden og indtil Bethel, indtil det Sted, hvor hans Telt var i Begyndelsen, imellem Bethel og imellem Ai, |
| 4 | til det Alters Sted, som han havde gjort der i Førstningen; og Abram paakaldte der Herrens Navn. |
| 5 | Men og Lot, som vandrede med Abram, havde Faar og Fæ og Telte. |
| 6 | Og Landet kunde ikke bære dem, at de kunde bo hos hverandre; thi deres Ejendom var megen, saa de kunde ikke bo tilsammen. |
| 7 | Og der var Trætte imellem Abrams Fæhyrder og imellem Lots Fæhyrder; og der boede den Gang Kananiter og Feresiter i Landet. |
| 8 | Og Abram sagde til Lot: Kære, lad der ikke være Trætte imellem mig og imellem dig, og imellem mine Hyrder og imellem dine Hyrder; thi vi ere jo Brødre. |
| 9 | Er ikke det ganske Land for dig Kære, skil dig fra mig; dersom du vil til den venstre Side, da vil jeg fare til den højre, og dersom du vil til den højre, da vil jeg fare til den venstre. |
| 10 | Og Lot opløftede sine Øjne, og saa den ganske Slette ved Jordanen, thi den var vandrig overalt; førend Herren fordærvede Sodoma og Gomorra, var den som Herrens Have, som Ægyptens Land, henimod Zoar. |
| 11 | Og Lot udvalgte sig hele Sletten ved Jordanen, og Lot drog Øster paa: den ene fra den anden. |
| 12 | Abram boede i Kanaans Land, og Lot boede i Stæderne paa Sletten og opslog Telte indtil Sodoma. |
| 13 | Og de Mænd i Sodoma vare onde; og de syndede saare mod Herren. |
| 14 | Og Herren sagde til Abram, efter at Lot var skilt fra ham: Kære, opløft dine Øjne; og se fra det Sted, hvor du er, mod Norden og mod Sønden og mod Østen og mod Vesten. |
| 15 | Thi alt det Land, som du ser, det vil jeg give dig og dit Af kom evindeligen. |
| 16 | Og jeg vil gøre dit Afkom som Støv paa Jorden; dersom nogen kan tælle Støvet paa Jorden, da skal ogsaa dit Afkom tælles. |
| 17 | Staa op, vandre igennem Landet, i dets Længde og i dets Bredde; thi dig vil jeg give det. |
| 18 | Saa opslog Abram Telt og kom og boede i Mamre Lund, som er i Hebron, og byggede der Herren et Alter. |