| 1 | Og Herren besøgte Sara, ligesom han havde sagt, og Herren gjorde ved Sara, eftersom han havde talet. |
| 2 | Og Sara undfik og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom paa den bestemte Tid, som Gud havde sagt ham. |
| 3 | Og Abraham kaldte sin Søns Navn, som var født ham, som Sara havde født ham, Isak. |
| 4 | Og Abraham omskar Isak sin Søn, der han var otte Dage gammel, ligesom Gud havde befalet ham. |
| 5 | Og Abraham var hundrede Aar gammel, der hans Søn Isak blev født ham. |
| 6 | Da sagde Sara: Gud har gjort mig til Latter; hver den, som hører dette, maa le ad mig. |
| 7 | Og hun sagde: Hvo skulde have sagt til Abraham: Sara har givet Børn at die; thi jeg har født en Søn i hans Alderdom. |
| 8 | Og Barnet vokste op og blev afvant, og Abraham gjorde et stort Gæstebud den Dag, Isak blev afvant. |
| 9 | Og Sara saa Ægypterinden Hagars Søn, som hun havde født Abraham, at han spottede. |
| 10 | Og hun sagde til Abraham: Uddriv denne Tjenestekvinde og hendes Søn; thi denne Tjenestekvindes Søn skal ikke arve med min Søn, med Isak. |
| 11 | Og det Ord behagede Abraham saare ilde for hans Søns Skyld. |
| 12 | Men Gud sagde til Abraham: Lad det ikke behage dig ilde for Drengen og for din Tjenestekvinde; i hvad som helst Sara siger dig, lyd hendes Røst; thi udi Isak skal Sæden kaldes dig. |
| 13 | Og jeg vil ogsaa gøre Tjenestekvindens Søn til et Folk, fordi han er min Sæd. |
| 14 | Da stod Abraham aarle op om Morgenen og tog Brød og en Flaske Vand og gav Hagar og lagde det paa hendes Skuldre og flyede hende Drengen og lod hende fare; da drog hun hen og for vild i Beersaba Ørken. |
| 15 | Der Vandet var drukket af Flasken, da kastede hun Drengen under en af Buskene. |
| 16 | Og hun gik og satte sig tværs overfor, efter at hun var gaaet et Pileskud derfra; thi hun sagde: Jeg vil ikke se paa Drengens Død. Saa satte hun sig tværs overfor og opløftede sin Røst og græd. |
| 17 | Da hørte Gud Drengens Røst, og Guds Engel raabte til Hagar af Himmelen og sagde til hende: Hvad fattes dig, Hagar? frygt intet; thi Gud har hørt Drengens Røst, der hvor han er. |
| 18 | Staa op, opløft Drengen og hold fast paa ham med din Flaand; thi jeg vil gøre ham til et stort Folk. |
| 19 | Og Gud oplod hendes Øjne, at hun saa en Vandbrønd, saa gik hun og fyldte Flasken med Vand og gav Drengen at drikke. |
| 20 | Og Gud var med, Drengen, og han vokste op og boede i Ørken og blev en Bueskytte. |
| 21 | Og han boede i den Ørken Paran, og hans Moder tog ham en Hustru af Æggptens Land. |
| 22 | Og det skete paa den samme Tid, da talede Abimelek og Pikol, hans Stridshøvedsmand, til Abraham og sagde: Gud er med dig i alt det, du gør. |
| 23 | Saa sværg mig nu her ved Gud, at du ikke vil handle svigefuldt imod mig og min Søn og min Sønnesøn; efter den Miskundhed, som jeg har gjort mod dig, skal du gøre mod mig og mod Landet, i hvilket du har været fremmed. |
| 24 | Da sagde Abraham: jeg vil sværge. |
| 25 | Og Abraham straffede Abimelek for den Vandbrønds Skyld, som Abimeleks Tjenere havde borttaget med Vold. |
| 26 | Da svarede Abimelek: Jeg vidste ikke, hvem der gjorde dette, og du har heller ikke givet mig det til Kende, og jeg har heller ikke hørt det førend i Dag. |
| 27 | Da tog Abraham Faar og Kvæg og gav Abimelek, og de gjorde begge et Forbund. |
| 28 | Og Abraham stillede syv Lam af Hjorden for sig selv. |
| 29 | Da sagde Abimelek til Abraham: Hvad skulle disse syv Lam her, som du stillede for sig selv? |
| 30 | Og han svarede: Fordi du skal tage syv Lam af min Haand; og det skal være mig til et Vidnesbyrd, at jeg har gravet denne Brønd. |
| 31 | Derfor kaldte han dette Sted Beersaba; thi der svore de begge. |
| 32 | Og de gjorde Forbund i Beersaba; da stod Abimelek op og Pikol, hans Stridshøvedsmand, og droge igen til Filisternes Land. |
| 33 | Og han plantede en Lund i Beersaba og paakaldte der Herrens, den evige Guds, Navn. |
| 34 | Og Abraham var fremmed i Filisternes Land en lang Tid. |
