| 1 | Og Abraham tog atter en Hustru, Aar og syv Aar, og hendes Navn var Ketura. |
| 2 | Og hun fødte ham Simran og Joksan og Medan og Midian og Jisbak og Sua. |
| 3 | Og Joksan avlede Seba og Dedan; men Dedans Børn vare Asurim og Letusim og Leumim. |
| 4 | Og Midians Børn vare Efa og Efer og Kanok og Abida og Eldaa; disse ere alle Keturas Børn. |
| 5 | Og Abraham gav Isak alt det, han ejede. |
| 6 | Men de Medhustruers Børn, som Abraham havde, gav Abraham Skænk og lod dem, medens han endnu levede, fale fra Isak sin Søn mod Østen til Østerland. |
| 7 | Og disse ere Abrahams Livs Aars Dage, som han levede: Hundrede Aar og halvfjerdsindstyve Aar og fem Aar. |
| 8 | Og Abraham opgav Aanden og døde i en god Alderdom, gammel og mæt, og blev samlet til sit Folk. |
| 9 | Og Isak og Ismael, hans Sønner, begrove ham i Hulen Makpela, paa Efrons, Zokars den Hethiters Søns, Agel, som ligger tvært over for Mamre. |
| 10 | Paa den Ager, som Abraham købte af Heths Børn, der blev Abraham begraven og Sara hans Hustru. |
| 11 | Og det skete efter Abrahams Død, at Gud velsignede Isak hans Søn, og Isak boede ved den Kilde, som kaldes Beer Lakai Roi. |
| 12 | Og disse ere Ismaels, Abrahams Søns, Slægter, som Ægypterinden Hagar, Saras Pige, fødte Abraham. |
| 13 | Og disse ere Ismaels Børns Navne, efter deres Navne, i deres Slægter: Ismaels førstefødte Nebajoth og Kedar og Adbeel og Mibsam, |
| 14 | og Misma og Duma og Massa, |
| 15 | Kadar og Thema, Jetur, Nafis og Kedma. |
| 16 | Disse ere Ismaels Sønner, og disse ere deres Navne udi deres Byer og i deres Lejre, tolv Fyrster for deres Folk. |
| 17 | Og disse ere Ismaels Livs Aar: hundrede Aar og tredive saa opgav han Aanden og døde og blev samlet til sit folk. |
| 18 | Og de boede fra Havila indtil Sur, som er foran Ægypten og henimod Assyrien; hans Arv faldt foran alle hans Brødre. |
| 19 | Og disse ere Isaks, Abraham Søns, Slægter: Abraham avlede Israel. |
| 20 | Og Isak var fyrretyve Aar gammel, der han tog Rebekka, Bethuel den Syrers Datter, af Paddan Aran Laban den Syrers Søster, sig til Hustru. |
| 21 | Og Isak bad til Herren paa sin Hustrus vegne, thi hun var ufrugtbar; og Herren bønhørte ham og Rebekka, hans Hustru, undfik |
| 22 | Og Børnene stødte mod hinanden i hendes Liv, og hun sagde: Derson det er saaledes, hvorfor er jeg da til og hun gik at udspørge Herren. |
| 23 | Og Herren sagde til hende: Tvende Folk ere i dit Liv, og to forskelligt Folk skulle udgaa af dit Liv, og de ene Folk skal være stærkere end det andet Folk, og det Herre skal tjene det mindre. |
| 24 | Der nu hendes Tid kom, at hun skulde føde, se, da vare der Tvillinger i hendes Liv. |
| 25 | Og den første kom frem, han var rød, ganske laadden som en Kappe, og de kaldte hans Navn Esau. |
| 26 | Og derefter kom hans Broder frem, og hans Haand havde fat paa Esaus Hæl, og man kaldte hans Navn Jakob; og Isak var tresindstyve Aar gammel, der han avlede dem. |
| 27 | Og Drengene bleve store, og Esau blev en Mand, som forstod sig paa Jagt og levede paa Marken men Jakob var en from Mand, som boede i Telte. |
| 28 | Og Isak havde Esau kær, thi hans Jagt smagte ham; men Rebekka havde Jakob kær. |
| 29 | Og Jakob havde tilberedt en Ret, og Esau kom fra Marken og var træt. |
| 30 | Og Esau sagde til Jakob: Kære lad mig smage af det røde, dette røde, thi jeg er træt; derfor kaldte man hans Navn Edom. |
| 31 | Da sagde Jakob: Sælg mig i Dag din Førstefødsel. |
| 32 | Og Esau sagde: Se, jeg gaar at dø, hvad kan jeg da gøre med den Førstefødsel |
| 33 | Og Jakob sagde: Sværg mig i Dag; og han tilsvor ham, og han solgte Jakob sin Førstefødsel. |
| 34 | Da gav Jakob Esau Brød og den Ret af Linser, og han aad og drak og stod op og gik bort; og Esau foragtede Førstefødselen. |
