| 1 | Og der var Hunger i Landet, foruden den forrige Hunger, som var i Abrahams Tid, og Isak drog til Abimelek, Filisternes Konge i Gerar. |
| 2 | Da aabenbaredes Herren for ham og sagde: Drag ikke ned til Ægypten, bo i det Land, hvilket jeg iger dig. |
| 3 | Vær en Udlænding i dette Land, og jeg vil være med dig og velsigne dig; thi dig og din Sæd vil jeg give alle disse Lande og stadfæste den Ed, som jeg har svoret Abraham, din Fader. |
| 4 | Og jeg vil gøre din Sæd mangfoldig som Stjernerne paa Himmelen og give din Sæd alle disse Lande, og i din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes, |
| 5 | fordi Abraham lød min Røst og bevarede det, jeg vil have bevaret, mine Bud, mine Skikke og mine Love. |
| 6 | Saa boede Isak i Gerar. |
| 7 | Og de Mænd paa samme Sted spurgte om hans Hustru; da sagde Han: Hun er min Søster; thi han frygtede at sige: Hun er min Hustru, idet han tænkte, at ikke Mændene paa dette Sted maaske skulle slaa mig ihjel for Rebekkas Skyld, thi hun var dejlig af Anseelse. |
| 8 | Og det skete, der han havde boet der en Tid lang, saa Abimelek, Filisternes Konge, ud igennem Vinduet og saa, og se, Isak legede med Rebekka, sin Hustru. |
| 9 | Da kaldte Abimelek ad Isak og sagde: Visselig, se, hun er din Hustru, og hvorledes har du sagt: hun er min Søster? Og Isak sagde til Ham: Thi jeg tænkte: Maaske jeg maatte slaas ihjel for hendes Skyld. |
| 10 | Da sagde Abimelek: Hvi har du gjort os dette? En af Folket kunde snart have ligget hos din Hustru, saa havde du ført Skyld over os. |
| 11 | Saa bød Abimelek alt Folket og sagde: Hvo, som røer ved denne Mand og ved hans Hustru, skal visselig dødes. |
| 12 | Og Isak saaede der i Landet og fik samme Aar hundrede Fold, og Herren velsignede ham. |
| 13 | Og Manden blev mægtig og gik frem og blev mægtig, indtil han blev saare mægtig. |
| 14 | Og han ejede Faar og ejede Kvæg og mange Tyende; derfor bare Filisterene Avind mod ham. |
| 15 | Og alle Brøndene, som hans Faders Tjenere havde gravet i Abrahams, hans Faders Tid, dem tilstoppede Filisterne og fyldte dem med Jord. |
| 16 | Og Abimelek sagde til Isak: Drag fra os; thi du er bleven os alt for mægtig. |
| 17 | Saa drog Isak derfra og slog Telt i Dalen Gerar og boede der. |
| 18 | Og Isak lod igen de Vandbrøne opgrave, som de havde gravet i Abrahams, hans Fades tid, og som Filisterne havde tilstoppet efter Abrahams Død, og han gav dem Navne efter de Navne, som hans Fader havde kaldet dem. |
| 19 | Saa grove Isaks Tjenere i Dalen og fandt der en Brønd med levende Vande. |
| 20 | Men Hyrderne af Gerar kivedes med Isaks Hyrder og sagde: Vandet hører os til; saa kaldte han den Brønds Navn Esek, thi de kivedes med ham. |
| 21 | Saa grove de en anden Brønd, og de kivedes og om den; derfor kaldte de dens Navn Sitna. |
| 22 | Da flyttede han der fra og grov en anden Brønd, og de kivedes ikke om den, og han kaldte dens Navn Rekoboth og sagde: thi nu har Herren gjort Rum for os, og vi ere voksede i Landet. |
| 23 | Og han drog op derfra til Beersaba. |
| 24 | Og Herren aabenbaredes for ham i den samme Nat og sagde: Jeg er din Fader Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig og vil velsigne dig og forenere din Sæd for min tjener Abrahams Skyld. |
| 25 | Saa byggede han der et Alter og paakaldte Herrens Navn og opslog der sit Telt, og Isaks Tjenere grove der en Brønd. |
| 26 | Og Abimelek drog til ham fra Gerar med Akusat sin Ven og Pikol sin Stridshøvedsmand. |
| 27 | Da sagde Isak til dem: Hvi komme I til mig, da I dog have hadet rnig og drevet mig fra Eder. |
| 28 | Og de svarede: Vi se klarligen, at Herren er med dig; derfor sagde vi: Kære, lad være en Ed imellem os, imellem os og dig, og vi ville gøre et Forbund med dig, |
| 29 | at du ikke skal gøre ondt imod os, ligesom vi ikke have rørt dig, og ligesom vi ikke have gjort dig andet end godt, og vi lode dig fare i Fred; du er nu Herrens velsignede. |
| 30 | Saa gjorde han dem et Gæstebud, og de aade og drak. |
| 31 | Og de stode tidlig op om Morgenen og tilsvore hinanden gensidig, og Isak ledsagede dem, og de droge fra ham i Fred. |
| 32 | Og det skete, paa den samme Dag kom Isaks Tjenere og forkyndte ham angaaende den Brønd, sorn de havde gravet, og de sagde til ham: Vi have fundet Vand. |
| 33 | Og han kaldte den Skibea, deraf er Stadens Navn Beersaba indtil denne Dag. |
| 34 | Og Esau var fyrretyve Aar gammel og tog en Hustru, Jizdith, Beeri den Hethiters Datter, og Basmat, Elon den Hethiters Datter. |
| 35 | Og de vare Aands Bitterhed for Isak og Rebekka. |
