| 1 | Da kom alle Israels Stammer til David i Hebron, og de sagde saaledes: Se, her ere vi, vi ere dine Ben og dit Kød. |
| 2 | Ogsaa tilforn, der Saul var Konge over os, da var du den, som førte Israel ud og ind; saa har Herren sagt til dig: Du skal vogte mit Folk Israel, og du skal være Fyrste over Israel. |
| 3 | Og alle de Ældste af Israel kom til Kongen i Hebron, og Kong David gjorde en Pagt med dem i Hebron for Herrens Ansigt, og de salvede David til Konge over Israel. |
| 4 | David var tredive Aar gammel, der han blev Konge, han regerede fyrretyve Aar. |
| 5 | Han regerede i Hebron over Juda syv Aar og seks Maaneder og regerede i Jerusalem i tre og tredive Aar over hele Israel og Juda. |
| 6 | Og Kongen drog hen og hans Mænd til Jerusalem imod Jebusiterne, som boede i Landet; og de sagde til David: Du skal ikke komme herind, men de blinde og lamme skulle drive dig bort; hvormed de vilde sige: David skal ikke komme herind. |
| 7 | Men David indtog Zions Befæstning, det er Davids Stad. |
| 8 | Thi David havde sagt paa den samme Dag: Hvo som helst der slaar Jebusiterne og naar til Vandrenden og slaar de halte og de blinde, som ere Davids Sjæl forhadte -; derfor siger man: En blind eller en lam skal ikke komme ind i Huset. |
| 9 | Saa boede David i Befæstningen og kaldte den Davids Stad, og David byggede trindt omkring fra Millo af og indadtil. |
| 10 | Og David gik stedse frem og blev stor; thi Herren Zebaoths Gud var med ham, |
| 11 | Og Hiram; Kongen af Tyrus, sendte Bud til David med Cedertræ og Mestre til at udhugge i Træ og Mestre til at udhugge i Sten til Vægge, og de byggede David et Hus. |
| 12 | Og David fornam, at Herren havde stadfæstet ham til Konge over lsrael, og at han havde ophøjet hans Kongedømme for sit Folk Israels Skyld. |
| 13 | Og David tog endnu Medh ustruer og Hustruer af Jerusalem, efter at han var kommen fra Hebron; og der fødtes endnu Sønner og Døtre for David. |
| 14 | Og disse ere deres Navne, som ham fødtes i Jerusalem: Sammua og Sobab og Nathan og Salomo |
| 15 | og Jibkar og Elisua og Nefeg og Jafia |
| 16 | og Elisanla og Eljada og Elifelet. |
| 17 | Der Filisterne hørte, at de havde salvet David til Konge over Israel, da droge alle Filisterne op for at søge efter David; der David hørte det, da drog han ned til Befæstningen. |
| 18 | Og Filisterne kom, og de spredte sig i Refaims Dal. |
| 19 | Og David spurgte Herren ad og sagde: Skal jeg drage op imod Filisterne? vil du give dem i min Haand? Og Herren sagde til David: Drag op, thi jeg vil give Filisterne i din Haand. |
| 20 | Og David kom til Baal-Perazim, og David slog dem der og sagde: Herren har brudt igennem mine Fjender for mit Ansigt, som Vand bryder igennem; derfor kalder man det samme Steds Navn Baal-Perazim. |
| 21 | Og de efterlode deres Afguder der, og David og hans Mænd toge dem op. |
| 22 | Men Filisterne bleve endnu ved at drage op og spredte sig Refaims Dal. |
| 23 | Og David spurgte Herren ad, men han sagde: Du skal ikke drage op; men kom omkring bag paa dem, at du kommer til dem tværs over for Morbærtræerne. |
| 24 | Og det skal ske, naar du hører en Lyd af en Skriden hen over Morbærtræernes Toppe, da maa du røre dig; thi da er Herren udgangen for dit Ansigt til at slaa Filisternes Lejr. |
| 25 | Og David gjorde saaledes, ligesom Herren havde befalet ham, og slog Filisterne fra Geba indtil hen imod Geser. |
