| 1 | Og de indførte Guds Ark og satte den midt i Paulunet, som David havde opslaget til den, og ofrede Brændofre og Takofre for Guds Ansigt. |
| 2 | Og der David var færdig med at ofre Brændofferet og Takofferet, da velsignede han Folket i Herrens Navn. |
| 3 | Og han uddelte til hver Mand i Israel, baade Mænd og Kvinder, til hver især et helt Brød og et Stykke Kød og en Rosinkage. |
| 4 | Og han satte nogle af Leviterne for Herrens Ark til Tjenere og til at prise og at takke og at love Herren Israels Gud; |
| 5 | Asaf var den ypperste og den anden efter ham Sakaria;- Jeiel og Semiramoth og Jehiel og Mathithja og Eliab og Benaja og Obed-Edom og Jeiel med Psaltres Instrumenter og med Harper, og Asaf lod sig høre med Cymbler; |
| 6 | men Benaja og Jehasiel, Præsterne, med stedse lydende Basuner foran Guds Pagts Ark. |
| 7 | Paa den Dag overdrog David første Gang Asaf og hans Brødre at synge Lovsangen for Herren: |
| 8 | Lover Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene. |
| 9 | Synger for ham, synger Psalmer for ham, taler om alle hans underlige Gerninger! |
| 10 | Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte skal glædes, som søge Herren. |
| 11 | Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt altid! |
| 12 | Kommer hans underlige Gerninger i Hu, som han har gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme. |
| 13 | I, hans Tjener Israels Sæd! I Jakobs Børn, hans udvalgte! |
| 14 | Han er Herren vor Gud, hans Domme ere i al Verden. |
| 15 | Kommer evindeligt hans Pagt i Hu, det Ord, han har befalet, til tusinde Slægter, |
| 16 | som han indgik med Abraham, og hans Ed til Isak, |
| 17 | og stadfæstede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt, |
| 18 | der han sagde: Dig vil jeg give Kanaans Land, eders Arvs Part, |
| 19 | der I vare en liden Hob Folk, ja faa og fremmede der. |
| 20 | Og de vandrede fra Folk til Folk, og fra et Rige til et andet Folk. |
| 21 | Han lod ingen Mand gøre dem Uret og straffede Konger for deres Skyld, sigende: |
| 22 | Rører ikke ved mine Salvede, og gører mine Profeter intet ondt! |
| 23 | Synger for Herren, alt Landet! bebuder fra Dag til Dag hans Frelse! |
| 24 | Fortæller hans Herlighed iblandt Hedningerne, hans underfulde Gerninger iblandt alle Folkene. |
| 25 | Thi Herren er stor og saare priselig, og han er forfærdelig over alle Guder. |
| 26 | Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen. |
| 27 | Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er paa hans Sted. |
| 28 | Giver Herren, I Folks Slægter! giver Herren Ære og Styrke! |
| 29 | Giver Herren hans Navns Ære; fremfører Skænk og kommer for hans Ansigt, tilbeder Herren i hellig Prydelse! |
| 30 | Al Jorden bæve for hans Ansigt, og Jordens Kreds skal befæstes, at den ikke ryster. |
| 31 | Himlene skulle glædes, og Jorden frydes, og de skulle sige iblandt Hedningerne: Herren regerer. |
| 32 | Havet skal bruse og dets Fylde; Marken skal frydes, og alt det, som er paa den. |
| 33 | Da skulle Træerne i Skoven fryde sig for Herrens Ansigt, thi han kommer for at dømme Jorden. |
| 34 | Lover Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig, |
| 35 | og siger: Frels os, vor Frelses Gud! og saml os og udfri os fra Hedningerne for at love dit hellige Navn, at berømme os af din Pris. |
| 36 | Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed til Evighed! Og alt Folket sagde Amen, og: Lov Herren! |
| 37 | Saa lod han der blive foran Herrens Pagts Ark Asaf og hans Brødre til stadig Tjeneste foran Arken, til hver Dags Gerning paa sin Dag. |
| 38 | Og Obed-Edom og deres Brødre, otte og tresindstyve, ja Obed-Edom, Jeduthuns Søn, og Hosa satte han til Portnere. |
| 39 | Og Zadok, Præsten, og hans Brødre, Præsterne, lod han tjene foran Herrens Tabernakel paa den Høj, som er Gibeon, |
| 40 | at de stadigt skulde bringe Herren Brændofre paa Brændofferets Alter, Morgen og Aften, og det efter alt det, som er skrevet i Herrens Lov, som han bød Israel. |
| 41 | Og med dem vare Heman og Jeduthun og de øvrige af de udvalgte, om vare nævnte ved Navn, til at love Herren, fordi hans Miskundhed varer evindelig. |
| 42 | Ja med dem vare Heman og Jeduthun, for dem, som lode sig høre med Basuner og Cymbler og med Guds Sanges Instrumenter; men Jeduthuns Sønner vare ved Porten. |
| 43 | Saa drog alt Folket hen, hver til sit Hus; og David vendte om for at velsigne sit Hus. |
