| 1 | Der Roboam kom til Jerusalem, da samlede han Judas Hus og Benjamin, hundrede og firsindstyve Tusinde udvalgte Krigsmænd, at stride imod Israel for at føre Riget tilbage til Roboam. |
| 2 | Men Herrens Ord skete til Semaja, den Guds Mand, og sagde: |
| 3 | Tal til Roboam, Salomos Søn, Judas Konge, og til al Israel, som er i Juda og Benjamin, og sig: |
| 4 | Saa sagde Herren: I skulle ikke drage op og ej stride imod eders Brødre; vender tilbage, hver til sit Hus, thi denne Handel er sket af mig; og de adløde Herrens Ord og vendte tilbage og droge ikke imod Jeroboam. |
| 5 | Og Roboam boede i Jerusalem og byggede Stæder til Befæstning i Juda. |
| 6 | Og han byggede Bethlehem og Etam og Thekoa |
| 7 | og Bethzur og Soko og Adullam |
| 8 | og Gath og Maresa og Sif |
| 9 | og Adoraim og Lakis og Aseka |
| 10 | og Zora og Ajalon og Hebron, som vare i Juda og i Benjamin, saa de bleve faste Stæder. |
| 11 | Og han gjorde de faste Stæder stærke og lagde Befalingsmænd i dem og Forraad af Spise og Olie og Vin |
| 12 | og Skjolde og Spyd i alle Stæderne, hvilke han befæstede saare meget; og Juda og Benjamin vare hans. |
| 13 | Og præsterne og Leviterne, som vare udi al Israel, de gik over til ham fra alt deres Landemærke. |
| 14 | Thi Leviterne forlode deres Marker og deres Ejendom og droge til Juda og til Jerusalem; thi Jeroboam og hans Sønner forkastede dem og lode dem ikke gøre Præstetjeneste for Herren. |
| 15 | (Men han beskikkede sig Præster til Højene og til Skovtroldene og til de Kalve, som han opstillede.) |
| 16 | Og efter hine fulgte af alle Israels Stammer de, som gave deres Hjerte til at søge Herren Israels Gud; de kom til Jerusalem for at ofre til Herren, deres Fædres Gud. |
| 17 | Og de styrkede Judas Rige og gjorde Roboam, Salomos Søn, mægtig i tre Aar; thi de vandrede i Davids og i Salomos Vej i tre Aar. |
| 18 | Og Roboam tog sig en Hustru foruden Mahalath, Jerimoths, Davids Søns, Datter, nemlig Abihail, en Datter af Eliab, Isajs Søn. |
| 19 | Og hun fødte ham Sønner: Je'us og Semarja og Saham. |
| 20 | Og efter hende tog han Maaka, Absaloms Datter; og hun fødte ham Abia og Athaj og Sisa og Selomith. |
| 21 | Men Roboam elskede Maaka, Absaloms Datter, mere end alle sine Hustruer og Medhustruer; thi han tog atten Hustruer og tresindstyve Medhustruer; og avlede otte og tyve Sønner og tresindstyve Døtre. |
| 22 | Og Roboam satte Abia, Maakas Søn, til den ypperste, til en Fyrste iblandt hans Brødre; thi han tænkte at gøre ham til Konge. |
| 23 | Og han handlede forstandig og fordelte alle sine Sønner i alle Judas og Benjamins Lande, i alle faste Stæder, og gav dem rigeligt Underhold; og han begærede mange Hustruer for dem. |