| 1 | Og Abia laa med sine Fædre, og de begrove ham i Davids Stad, og Asa, hans Søn, blev Konge i hans Sted; i hans Dage havde Landet Ro i ti Aar. |
| 2 | Og Asa gjorde det, som var godt og ret for Herrens hans Guds Øjne. |
| 3 | Og han borttog de fremmede Altre og Højene og sønderbrød Støtterne og sønderhuggede Astartebillederne. |
| 4 | Og han sagde til Juda, at de skulde søge Herren, deres Fædres Gud, og gøre Loven og Budet. |
| 5 | Og han borttog Højene og Solbillederne fra alle Stæder i Juda, og Riget havde Ro under ham. |
| 6 | Og han byggede faste Stæder i Juda, fordi Landet havde Ro, og der var ingen Krig imod ham i disse Aar; thi Herren skaffede ham Rolighed. |
| 7 | Og han sagde til Juda: Lader os bygge disse Stæder og føre Mur op omkring dem med Taarne, dobbelte Porte og Stænger, da Landet endnu ligger for os; thi vi have søgt Herren vor Gud, vi have søgt ham, og han har skaffet os Rolighed trindt omkring. Saa byggedeg de, og det lykkedes for dem. |
| 8 | Og Asa havde en Hær, som bar Skjold og Spyd, af Juda tre Hundrede Tusinde og af Benjamin, som bare Skjold og spændte, Bue, to Hundrede og firsindstyve Tusinde; alle disse vare vældige til Strid. |
| 9 | Og Morianen Sera drog ud imod dem med en Hær, tusinde Gange tusinde, og med tre Hundrede Vogne; og han kom lige til Maresa. |
| 10 | Og Asa drog ud imod ham, og de rustede sig til Slag i Zefatas Dal ved Maresa. |
| 11 | Og Asa raabte til Herren sin Gud og sagde: Herre! hos dig, naar du vil hjælpe, gør det ingen Forskel, om en har megen, eller ingen Kraft; hjælp os, Herre vor Gud! thi vi forlade os fast paa dig, og vi ere komne i dit Navn imod denne Hob; Herre! du er vor Gud, intet Menneske skal formaa noget imod dig. |
| 12 | Og Herren slog Morianerne for Asas Ansigt og for Judas Ansigt, og Morianerne flyede. |
| 13 | Og Asa og Folket, som var med ham, forfulgte dem indtil Gerar; og der faldt af Morianerne saa mange, at ingen af dem blev levende; thi de bleve knuste for Herrens Ansigt og for hans Hær; og man gjorde et saare stort Bytte. |
| 14 | Og de sloge alle Stæder trindt omkring Gerar, thi Herrens Frygt var over disse; og de udplyndrede alle Stæderne, thi der var meget Bytte i dem. |
| 15 | Og de sloge ogsaa Kvægteltene, og bortførte smaat Kvæg i Mangfoldighed og Kameler, og de kom tilbage til Jerusalem. |
