| 1 | Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa. |
| 2 | Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder. |
| 3 | Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtibe, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud. |
| 4 | Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger. |
| 5 | Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom! |
| 6 | Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber. |
| 7 | Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig? |
| 8 | Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud? |
| 9 | Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham; ligesom man bedrager et Menneske |
| 10 | Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom. |
| 11 | Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder? |
| 12 | Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge. |
| 13 | Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil! |
| 14 | Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand. |
| 15 | Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt |
| 16 | Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt! |
| 17 | Hører flittig min Tale og, det, jeg kundgør for eders Øren. |
| 18 | Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig. |
| 19 | Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanderl. |
| 20 | Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt: |
| 21 | Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig! |
| 22 | Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen! |
| 23 | Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd! |
| 24 | Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende |
| 25 | Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa? |
| 26 | Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv. |
| 27 | Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Græn-. ser for mine Fødders Saaler, |
| 28 | skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl. |
