| 1 | Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde: |
| 2 | Derfor give mine Tanker mig Svar, og fordi jeg har Hast i mit Indre. |
| 3 | Jeg maa høre en Undervisning til Forsmædelse for mig; men Aanden svarer mig ud af min Forstand. |
| 4 | Ved du dette, som har været af Evighed, siden Mennesker sattes paa Jorden: |
| 5 | At de ugudeliges Frydeskrig er stakket, og den vanhelliges Glæde kun varer et Øjeblik? |
| 6 | Om hans Højhed steg op til Himmelen, og hans Hoved naaede til Skyen, |
| 7 | saa skal han dog svinde hen for evigt som Skarn; de, som saa ham, skulle sige: Hvor er han |
| 8 | Ligesom en Drøm skal han bortfly, og man skal ikke finde ham; og han skal forjages som et Syn om Natten. |
| 9 | Det Øje, som har set ham, skal ikke se ham mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere. |
| 10 | Hans Børn skulle søge at behage de ringe, og hans Hænder skulle give hans Formue tilbage. |
| 11 | Hans Ben vare fulde af Ungdomskraft, men den skal ligge i Støvet med ham. |
| 12 | Er Ondskab end sød i hans Mund, vilde han end dølge den under sin Tunge, |
| 13 | vilde han end spare den og ikke slippe den, men holde den tilbage i sin Gane: |
| 14 | Saa vilde dog hans Brød forvandle sig i hans Indvolde og blive til Øglegalde inden i ham. |
| 15 | Han nedslugte Gods, men han skal udspy det; Gud skal drive det ud af hans Bug. |
| 16 | Han indsugede Øglegift; Otterslangens Tunge skal dræbe ham? |
| 17 | Ej skue han Strømme, ej Bække, som flyde med Honning og Mælk. |
| 18 | Han skal tilbagegive det, han har havt Umage for, og ikke nyde det; som Gods, han har erhvervet, og han skal ikke fryde sig. |
| 19 | Thi han fortrykte de ringe og lod dem ligge; han røvede et Hus, og han byggede det ikke. |
| 20 | Fordi han ikke har vidst at være rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods. |
| 21 | Der var ingen tilovers, han jo fortærede, derfor skal hans Lykke ikke blive varig. |
| 22 | Naar han har fuldt op i Overflod, skal han dog blive bange, hver lidendes Haand skal komme over ham. |
| 23 | For at fylde hans Bug sende Gud sin grumme Vrede over ham, og lade det regne over ham, som skal fortære ham! |
| 24 | Han skal fly for Jernrustning, en Kobberbue skal gennemskyde ham. |
| 25 | Han drager Pilen ud, og den gaar ud af hans Liv, den lynende Od kommer ud af hans Galde; Forfærdelser overfalde ham. |
| 26 | Mørket er helt opbevaret for hans Skatte, en Ild, der ikke pustes til, skal fortære ham; det skal gaa den ilde, som er bleven tilbage i hans Telt. |
| 27 | Himmelen skal aabenbare hans Misgerning, og Jorden skal rejse sig imod ham. |
| 28 | Hans Hus's Indtægt skal bortføres; den skal flyde bort paa Guds Vredes Dag. |
| 29 | Dette er et ugudeligt Menneskes Lod fra Gud og hans tilsagte Arv fra Gud. |
