| 1 | Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde: |
| 2 | Gid jeg var som i de forrige Maaneder, som i de Dage, da Gud bevarede mig |
| 3 | da hans Lampe lyste over mit Ho ved, da jeg gik igennem Mørke ved hans Lys; |
| 4 | som det var med mig i min Høsts Dage, der Guds Fortrolighed var over mit Telt; |
| 5 | da den Almægtige endnu var med mig, da mine Drenge vare omkring mig. |
| 6 | da mine Trin badede sig i Mælk, og Klippen hos mig udgød Oliebække; |
| 7 | da jeg gik ud til Porten op til Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Torvet. |
| 8 | De unge saa mig og trak sig tilbage, og de gamle stode op og bleve staaende. |
| 9 | De Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund. |
| 10 | Fyrsternes Røst forstummede, og deres Tunge hang ved deres Gane. |
| 11 | Thi det Øre, som hørte, priste mig salig, og det Øje, som saa mig, gav mig Vidnesbyrd. |
| 12 | Thi jeg reddede den fattige, som skreg, og den faderløse, som ingen Hjælper havde. |
| 13 | Dens Velsignelse, som ellers maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkens Hjerte. |
| 14 | Jeg iførte mig Retfærdighed, og den klædte sig i mig; min Dom var mig som en Kappe og et Hovedsmykke. |
| 15 | Jeg var den blindes Øje, og jeg var den lammes Fod. |
| 16 | Jeg var de fattiges Fader, og den mig ubekendtes Retssag undersøgte jeg. |
| 17 | Og jeg sønderbrød den uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte slippe Rovet af sine Tænder. |
| 18 | Og jeg sagde: I min Rede vil jeg opgive Aanden og have Dage mangfoldige som Sand. |
| 19 | Min Rod skal aabne sig for Vandet, og Duggen skal blive om Natten paa mine Grene. |
| 20 | Min Herlighed skal blive ny hos mig, og min Bue skal forynges i min Haand. |
| 21 | De hørte paa mig og ventede, og de tav til mit Raad. |
| 22 | Havde jeg talt, toge de ikke igen til Orde, og min Tale faldt som Draaber over dem; |
| 23 | de ventede paa mig som paa en Regn, og de aabnede Munden vidt som efter den sildige Regn. |
| 24 | Jeg smilte til dem, der vare mistrøstige; og de bragte ikke mit Ansigts Lys til at svinde. |
| 25 | jeg udvalgte deres Vej og sad øverst, og jeg boede som en Konge iblandt Hærskaren, som den, der trøster de sørgende. |
