| 1 | Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru? |
| 2 | Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje? |
| 3 | Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret? |
| 4 | Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt? |
| 5 | Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig, |
| 6 | han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed - |
| 7 | dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder: |
| 8 | Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod. |
| 9 | Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør: |
| 10 | Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende. |
| 11 | Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne; |
| 12 | thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode. |
| 13 | Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig; |
| 14 | og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham |
| 15 | har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? - |
| 16 | dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte, |
| 17 | og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf. |
| 18 | tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af |
| 19 | dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde; |
| 20 | dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar; |
| 21 | dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten: |
| 22 | Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben! |
| 23 | Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet. |
| 24 | Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid; |
| 25 | dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt; |
| 26 | dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig, |
| 27 | og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand: |
| 28 | Og saa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje -! |
| 29 | dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham; |
| 30 | men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl - |
| 31 | dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød? |
| 32 | den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende - |
| 33 | dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som; Adam og dulgt min Misgerning i min Barm, |
| 34 | fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør - |
| 35 | Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift - den Almægtige svare mig - og her den Klage, min Modpart har opsat; |
| 36 | sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke! |
| 37 | Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham. |
| 38 | Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde; |
| 39 | dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand: |
| 40 | Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; -- Jobs Ord have Ende. |