| 1 | Og Job, hør dog nu min Tale, og vend dine Øren til alle mine Ord! |
| 2 | Se nu, jeg har opladt min Mund, min Tunge taler allerede ved min Gane. |
| 3 | Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læber skulle udtale rent det, som jeg ved. |
| 4 | Guds Aand har skabt mig, og den Almægtiges Aande gør mig levende. |
| 5 | Dersom du kan, saa giv mig Svar; rust dig for mit Ansigt og fremstil dig! |
| 6 | Se jeg er ligesom du over for Gud, ogsaa jeg er dannet af Ler. |
| 7 | Se, Rædsel for mig skal ikke forfærde dig, og intet Tryk fra mig skal være svart over dig. |
| 8 | Men du sagde for mine Øren, og jeg hørte Talen, som lød: |
| 9 | Jeg er ren, uden Overtrædelse, jeg er skyldfri, og der er ingen Misgerning hos mig. |
| 10 | Se, han har fundet paa Fjendtligheder imod mig, han agter mig for sin Modstander; |
| 11 | han har lagt mine Fødder i Stok, han tager Vare paa alle mine Stier. |
| 12 | Se, heri har du ikke Ret! jeg vil svare dig; thi Gud er for høj for et Menneske. |
| 13 | Hvorfor har du trættet med ham, fordi han ikke gør dig Regnskab for nogen af sine Gerninger? |
| 14 | Men Gud taler een Gang og anden Gang; man agter ikke derpaa. |
| 15 | I Drøm, i Syn om Natten, naar den dybe Søvn falder paa F'olk, naar de slumre paa Sengen, |
| 16 | da aabner han Menneskenes Øren, og besegler Formaningen til dem |
| 17 | for at bortdrage Mennesket fra hans Idrætter og for at fjerne Hovmodet fra Manden, |
| 18 | for at spare hans Sjæl fra Graven og hans Liv fra at omkomme ved Sværd. |
| 19 | Han straffes ogsaa med Pine paa sit Leje og med vedholdende Uro i hans Ben, |
| 20 | saa at hans Liv væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad; |
| 21 | hans Kød fortæres, saa man ikke kan se det, og hans Ben hensmuldre og ses ikke; |
| 22 | og hans Sjæl kommer nær til Graven og hans Liv nær til de dræbende Magter. |
| 23 | Dersom der da er en Engel, en Talsmand, hos ham, en af de tusinde, til at kundgøre Mennesket hans rette Vej: |
| 24 | Saa skal Gud forbarme sig over ham og sige: Befri ham, at han ikke farer ned i Graven; jeg har. faaet Løsepenge; |
| 25 | da skal hans Kød blive kraftigt mere end i den ungeAlder; sin Ungdoms Dage skal han faa igen. |
| 26 | Han skal bede til Gud, og denne skal være ham naadig, og han skal se hans Ansigt med Frydeskrig, og han skal gengive Mennesket hans Retfærdighed. |
| 27 | Han skal synge for Mennesker og sige: Jeg har syndet og forvendt Retten; men det er ikke blevet mig gengældt. |
| 28 | Han har befriet min Sjæl, at den ikke farer ned i Graven, og mit Liv skal se paa Lyset. |
| 29 | Se, alle disse Ting gør Gud to, tre Gange ved en Mand. |
| 30 | for at føre hans Sjæl tilbage fra Graven, at den maa beskinnes af de levendes Lys. |
| 31 | Mærk det, Job! hør mig; ti stille, og jeg vil tale. |
| 32 | Har du noget at sige, da giv mig Svar; tal, thi jeg har Lyst til at give dig Ret. |
| 33 | Men har du intet, da hør du paa mig; ti stille, saa vil jeg lære dig Visdom! |
