| 1 | Og Elihu svarede fremdeles og sagde: |
| 2 | Holder du dette for Ret - du sagde jo: Jeg er retfærdigere end Gud - |
| 3 | at du siger: Hvad gavner det dig hvad Gavn har jeg deraf, fremfor om jeg syndede? |
| 4 | Jeg vil give Svar til dig og til dine Venner med dig: |
| 5 | Sku Himmelen og se og betragt Skyerne; de ere højt over dig. |
| 6 | Dersom du har syndet, hvad kan du gøre imod ham? og ere dine Overtrædelser mange, hvad kan du volde ham? |
| 7 | Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham? eller hvad skal han modtage af din Haand? |
| 8 | Et Menneske, som du er, vedkommer din Ugudelighed, og et Menneskes Barn din Retfærdighed. |
| 9 | Over de mangfoldige Undertrykkelser raaber man, skriger om Hjælp imod de mægtiges Arm. |
| 10 | Men ingen siger: Hvor er Gud, som skabte mig, han, som giver Lovsange om Natten; |
| 11 | som belærer os fremfor Dyrene paa Jorden og gør os visere end Fuglene under Himmelen? |
| 12 | Der raabe de, men han svarer ikke, for de ondes Hovmods Skyld. |
| 13 | Kun Forfængelighed hører Gud ikke, og den Almægtige agter ikke derpaa. |
| 14 | Ogsaa naar du siger, du skuer ham ikke, saa er Dommen alt for hans Ansigt, derfor vent paa ham! |
| 15 | Men nu, fordi hans Vrede ikke hjemsøger, og han ikke agter stort paa Overmodet: |
| 16 | Saa oplader Job sin Mund med Forfængelighed, han gør Ordene mangfoldige uden Forstand. |
