| 1 | Ja, over dette forfærdes mit Hjerte og farer op fra sit Sted. |
| 2 | Hører, ja hører hans Røsts Drøn og Bulderet, der udgaar af hans Mund. |
| 3 | Han lader det fare ud under al Himmelen og sit Lys over Jordens Flige. |
| 4 | Efter ham brøler Røsten han tordner med sin Højheds Røst, og han holder dem ikke tilbage, naar hans Røst høres. |
| 5 | Gud tord ner vidunderligt med sin Røst; han gør store Ting, og vi kunne ikke kende dem. |
| 6 | Thi han siger til Sneen: Fald til Jorden! og ligesaa til Regnskyllene, ja til hans Vældes Regnskyl. |
| 7 | Han forsegler hver Mands Haand, at alle Folk, som ere hans Skabning, skulle kende det. |
| 8 | Da gaa de vilde Dyr i Hule og blive i deres Boliger. |
| 9 | Fra Syden kommer Stormen, og med Nordenvindene kommer Kulden. |
| 10 | Ved Guds Aande kommer Is, og det brede Vand snævres ind. |
| 11 | Ja, med Fugtighed fylder han Skyen; han udbreder sin lysopfyldte Sky. |
| 12 | Og den vender sig i Kredse, alt som han styrer den til dens Gerning, til alt, hvad han byder den, hen over Jordens Kreds: |
| 13 | Enten til Revselse eller til hans Lands Bedste eller til Velgerning lader han den ramme. |
| 14 | Job, vend dine Øren til dette; staa stille og agt paa Guds underfulde Ting! |
| 15 | Ved du, naar Gud; tænker derpaa, og naar han lader sin Skys Lys skinne? |
| 16 | Ved du hvorledes Skyerne svæve? de underfulde Ting af ham, som er fuldkommen i al Kundskab? |
| 17 | du, hvis Klæder blive varme, naar han gør Landet lummert fra Sønden? |
| 18 | Udspænder du med ham de øverste Skyer, der ere faste som et støbt Spejl? |
| 19 | Lad os vide, hvad vi skulle sige til ham! vi kunne ikke fremføre noget ud fra Mørket. |
| 20 | Skal det fortælles ham, at jeg taler? eller mon nogen har Ønsket, at han maatte blive opslugt? |
| 21 | Og nu, ser man ikke Lyset, som straaler i de øverste Skyer: Saa farer et Vejr frem og renser dem. |
| 22 | Af Norden kommer Guld; over Gud er der forfærdelig Majestæt. |
| 23 | Den Almægtige, ham kunne vi ikke naa til, ham, som er stor i Kraft; Ret og Retfærdigheds Fylde undertrykker han ikke. |
| 24 | Derfor frygte Folkene ham; han ser ikke til nogen, som er viis i Hjertet. |
