| 1 | Derefter svarede Herren Job ud af Stormen og sagde: |
| 2 | Hvo er den, som formørker Guds Raad med Tale uden Forstand. |
| 3 | Bind op om dine Lænder som en Mand, saa vil; jeg spørge dig, og undervis du mig; |
| 4 | Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, hvis du har Indsigt? |
| 5 | Hvo har sat dens Maal? du ved det vel? eller hvo udstrakte Snoren over den? |
| 6 | Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede? eller hvo har lagt dens Hjørnesten? |
| 7 | der Morgenstjerner sang til Hobe, og alle Guds Børn raabte af Glæde. |
| 8 | Og hvo lukkede for Havet med Døre, der det brød frem, gik ud af Moders Liv, |
| 9 | der jeg gjorde Sky til dets Klædning og Mørke til det Svøb, |
| 10 | der jeg afstak for det min Grænse og satte Stang og Døre for det |
| 11 | og sagde: Hertil skal du komme og ikke længere; og her skal være sat Grænse for dine stolte Bølger? |
| 12 | Har du i dine Dage givet Befaling til Morgenen? har du vis Morgenrøden dens Sted, |
| 13 | til at gribe Jorden ved dens Flige, sa at de ugudelige rystes bort fra den? |
| 14 | saa denne forvandler sig som Leret, hvori Seglet trykkes, og Tingene fremstille sig som i deres Klædebon, |
| 15 | og de ugudelige unddrage deres Lys, og den opløftede Arm sønderbrydes? |
| 16 | Er du kommen til Havets Kilder? og har du vandre paa Dybets Bund? |
| 17 | Have Døden Porte opladt sig for dig? eller saa du Dødens Skygges Porte? |
| 18 | Har du overskuet Jordens Bredde? forkynd det, dersom du kender det alt sammen! |
| 19 | Hvor er Vejen did, hvorLyset mon bo, og hvor er Mørkets Sted, |
| 20 | at du kunde bringe det til dets Landemæke, og at du kendte Stierne til dets Hus? |
| 21 | Du ved det; thi den Gang blev du jo født, og dine Dages Tal er stort! |
| 22 | Er du kommen til Forraadskamrene for Sneen, eller saa du Forraadskamrene for Hagelen, |
| 23 | hvilke jeg har sparet til Trængsels Tid, til Srids og Krigs Dag. |
| 24 | Hvor er den Vej, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvejret spreder sig over Jorden? |
| 25 | Hvo brød Render til Vandskyl og Vej til Lynet, som gaar foran Torden, |
| 26 | for at lade regne paa det Land, hvor ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er, |
| 27 | for at mætte de øde og ødelagte Steder og bringe Græsbunden til at spire? |
| 28 | Har Regnen vel en Fader? eller hvo har avlet Duggens Draaber? |
| 29 | Af hvis Moderliv er Frost udgangen? og hvo fødte Rimfrost under Himmelen? |
| 30 | Vandet skjuler sig, som var det en Sten, og Dybets Overflade slutter sig sammen. |
| 31 | Kan du knytte Syvstjernens Baand, eller løse Orions Reb? |
| 32 | Kan du lade Dyrekredsens Stjerner komme frem til deres Tid? eller føre Bjørnen med dens Unger frem? |
| 33 | Kender du Himmelens Love? eller kan du bestemme dens Herredømme over Jorden? |
| 34 | Kan du opløfte din Røst til Skyen, at Vands Mangfoldighed maa skjule dig? |
| 35 | Kan du udlade Lynene, at de fare frem, og at de sige til dig: Se, her ere vi? |
| 36 | Hvo lagde visdom i Hjertets Inderste? eller hvo gav Forstand i Tanken? |
| 37 | Hvo kan tælle Skyerne med Visdom? og hvo kan udgyde Himmelens Vandbeholdere, |
| 38 | idet Støv løber sammen til en Støbning, og Jordklumperne hænge ved hverandre |
| 39 | |
| 40 | |
| 41 | |
