| 1 | Raab, kære, om der er nogen, som svarer dig: og til hvem af de hellige vil du vende Ansigtet? |
| 2 | Thi Fortørnelse slaar en Daare ihjel, og Nidkærhed dræber den taabelige. |
| 3 | Jeg saa en Daare rodfæstet, og jeg forbandede hans Bolig hastelig. |
| 4 | Hans Børn vare langt fra Frelse og nedtraadtes i Porten, og der var ingen, som reddede dem. |
| 5 | Den hungrige opaad hans Høst og hentede den endog fra Tjørnehegnet, og Røverne opslugte hans Formue. |
| 6 | Thi Uretfærdighed skyder ikke frem: af Støvet, og Møje vokser ikke op af Jorden; |
| 7 | men et Menneske bliver født til Møje, ligesom Gnister maa flyve højt op. |
| 8 | Dog jeg vilde søge hen til Gud, og til Gud vilde jeg rette min Tale; |
| 9 | til ham, som gør store Ting, hvilke man, ikke kan ransage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa dem; |
| 10 | ham, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Markerne; |
| 11 | for at sætte de ringe højt op, og at de sørgende ophøjes ved Frelse; |
| 12 | ham, som gør de træskes Anslag til intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen; |
| 13 | ham, som griber de vise i deres Træskhed, saa de underfundiges Raad hastelig omstødes; |
| 14 | om Dagen løbe de an i Mørket og føle sig for om Middagen, som var det nat |
| 15 | Og han frelser en fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den stærkes Haand, |
| 16 | saa der bliver Haab for den ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund. |
| 17 | Se, Saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor foragte du ikke den Almægtiges Tugtelse! |
| 18 | Thi han gør Smerte og forbinder; han saargør, og hans Hænder læge. |
| 19 | I seks Angester skal han fri dig, og i syv skal intet ondt røre dig. |
| 20 | Hunger skal han frelse dig fra Døden og i Krig fra Sværdets Vold. |
| 21 | Du skal finde Skjul for Tungens Svøbe og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer. |
| 22 | Du skal le ad ødelæggelse og Hunger og ikke frygte for Jordens Dyr; |
| 23 | thi med Stenene paa Marken har du Pagt, og Markens Dyr skulle holde Fred med dig. |
| 24 | Og du skal forfare, at dit Telt har Fred, og du skal besøge din Bolig og intet savne. |
| 25 | Og du skal forfare, at din Sæd frem skal blive mangfoldig, og din Afkom som Græs paa Jorden. |
| 26 | Du skal komme til Graven i Alderdom, ligesom Neg optages i sin Tid. |
| 27 | Se dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa det vel! |