| 1 | Er et Menneske ikke i Strid paa Jorden, og hans Dage som en, Daglønners Dage? |
| 2 | Som en Arbejder, der higer efter Skyggen, og som en Daglønner, der venter paa sin Løn, |
| 3 | saaledes har jeg faaet mig Forfængeligheds Maaneder til Arv; og man har talt mig kummerfulde Nætter til. |
| 4 | Naar jeg lagde mig, da sagde jeg: Naar skal jeg staa op, og naar er Aftenen forbi? og jeg blev mæt af Uro inden Tusmørket. |
| 5 | Mit Kød er klædt med Orme og Jordskorpe; min Hud er sprukken og vædsker. |
| 6 | Mine Dage ere lettere end en Væverskytte; og de svinde hen uden Haab. |
| 7 | Kom i Hu, at mit Liv er et Aandepust: Mit Øje kommer ikke mere til at se godt. |
| 8 | Dens Øje, som ser mig, skal ikke mere skue mig; dine Øjne skulle se efter mlg, men jeg skal ikke findes. |
| 9 | En Sky forgaar og farer bort, ligesaa skal den, der farer ned til Dødsriget, ikke komme op igen. |
| 10 | Han skal ikke komme mere igen til sit Hus, og hans Sted skal ikke kende ham mere. |
| 11 | Derfor vil jeg ikke heller lægge Baand paa min Mund, jeg vil tale i min Aands Angest, jeg vil klage i min Sjæls Bitterhed. |
| 12 | Er jeg et Hav eller et Havuhyre, at du vil sætteVagt over mig, |
| 13 | Naar jeg sagde: Min Seng skal trøste mig; mit Leje skal lette min Klage; |
| 14 | da forskrækker du mig med Drømme og ved Syner forfærder du mig, |
| 15 | saa min Sjæl fortrækker at være kvalt; ja Døden fremfor disse mine Knokler. |
| 16 | Jeg er ked deraf; jeg vil ikke leve evindelig; lad af fra mig thi mine Dage ere Forfængelighed; |
| 17 | Hvad er et Menneske; at du agte ham stort; og at du vil lægge dig ham paa Hjerte? |
| 18 | og at du vil besøge ham hver Morgen og prøve ham hvert Øjeblik? |
| 19 | Hvorfor vil du ikke se bort fra mig? vil ikke lade mig Ro saa længe, at jeg kan synke mit Spyt? |
| 20 | Havde jeg syndet, hvad kunde jeg gøre dig, du Menneskenes Vogter? hvorfor har du sat mig til Anstød: for dig, at jeg er mig selv til en Byrde |
| 21 | Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgerning være tilgivet thi snart skal jeg ligge under Mulde, og naar du søger mig, da er jeg ikke mere. |
