| 1 | Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene. |
| 2 | Synger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger! |
| 3 | Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte glæder sig, som søge Herren! |
| 4 | Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt alle Tider! |
| 5 | Ihukommer hans underfulde Gerninger, som han har gjort, hans Jærtegn og hans Munds Domme. |
| 6 | I, hans Tjener Abrahams Sæd! Jakobs Børn, hans udvalgte! |
| 7 | Han er Herren vor Gud; hans Domme ere over al Jorden. |
| 8 | Han kommer evindelig sin Pagt i Hu, det Ord, som han har befalet til tusinde Slægter, |
| 9 | som han har indgaaet med Abraham, og sin Ed til Isaak, |
| 10 | hvilken han opstillede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt |
| 11 | sigende: Dig vil jeg give Kanaans Land til eders Arvs Lod; |
| 12 | der de vare en liden Hob, faa og fremmede deri; |
| 13 | og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folkefærd. |
| 14 | Han tillod intet Menneske at gøre dem Vold og, revsede Konger for deres Skyld |
| 15 | Rører ikke mine salvede og gører ikke mine Profeter noget ondt. |
| 16 | Og han kaldte Hunger over Landet, han formindskede alt Brøds Forraad. |
| 17 | Han sendte en Mand forud for dem; til Træl blev Josef solgt. |
| 18 | De plagede hans Fødder i Stokken; han selv kom i Jern |
| 19 | indtil den Tid, da hans Ord traf ind, da Herrens Tale havde lutret ham. |
| 20 | Kongen sendte hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, gav ham fri. |
| 21 | Han satte ham til Herre over sit Hus og til Hersker over alt sit Gods, |
| 22 | at han kunde binde hans Fyrster efter sin Villie og lære hans Ældste Visdom. |
| 23 | Saa kom Israel til Ægypten og Jakob boede som fremmed i Kams Land. |
| 24 | Men sit Folk gjorde han saare frugtbart og mægtigere end dets Modstandere. |
| 25 | os Disses Sind omskiftede han, saa at de hadede hans Folk og handlede træskelig imod hans Tjenere. |
| 26 | Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han havde udvalgt. |
| 27 | Du kundgjorde hans Tegns Ord iblandt dem og hans Undere i Kams Land. |
| 28 | Han sendte Mørke og lod det blive mørkt, og du vare ikke genstridige imod hans Ord. |
| 29 | Han vendte deres Vande om til Blod og dr æbte deres Fisk. |
| 30 | Deres Land vrimlede af Frøer lige indtil i deres Kongers Kamre. |
| 31 | Han talte, saa kom der Utøj, Lus, over hele deres Landemærke. |
| 32 | Han lod deres Regnbyger blive til Hagel, til Ildslue i deres Land. |
| 33 | Og han slog deres Vinstokke og deres Figentræer og sønderbrød Træerne inden deres Landemærke. |
| 34 | Han talte, saa kom der Græshopper og Høskrækker, og der var ikke Tal paa dem. |
| 35 | Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark. |
| 36 | Han slog og alt førstefødt i deres Land, Førstegrøden af al deres Kraft. |
| 37 | Men hine førte han ud med Sølv og Guld, og der var ingen skrøbelig iblandt deres Stammer. |
| 38 | Ægypten blev glad, der de droge ud; thi Frygt for dem var falden paa det. |
| 39 | Han udbredte en Sky til Skjul og, en Ild til at lyse om Natten. |
| 40 | De bade, saa lod han Vagtler komme og mættede dem med Himmelbrød. |
| 41 | Han oplod en Klippe, de tørre Steder som en Flod. |
| 42 | Thi han kom sit hellige Ord i Hu og sin Tjener Abraham. |
| 43 | Og han førte sit Folk ud med Glæde, sine udvalgte med Frydeskrig. |
| 44 | Og han gav dem Hedningernes Lande; og de arvede, hvad Folkene havde haft Møje for, |
| 45 | paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja! |
