| 1 | En Sang, en Psalme af David. |
| 2 | Trøstigt er mit Hjerte, o Gud! jeg vil synge, jeg vil lege paa Harpe, ogsaa min Ære skal juble. |
| 3 | Vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden. |
| 4 | Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene og lege pao, Harpe for dig iblandt Folkestammer. |
| 5 | Thi din Miskundhed er stor over Himlene og din Sandhed indtil Skyerne. |
| 6 | Ophøj dig, Gud! over Himlene, og din Ære være over al Jorden! |
| 7 | Paa det dine elskelige maa udfries, saa frels med din højre Haand og bønhør os! |
| 8 | Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal. |
| 9 | Mig hører Gilead til, mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn Juda er min HelÀskerstav. |
| 10 | Moak er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland! |
| 11 | Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig til Edom? |
| 12 | Mon ikke du Gud, som har forkastet os? og vi du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? |
| 13 | Fly os Hjælp af Nød; th Menneskers Hjælp er Forfærdelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender. |
