| 1 | Til Sangmesteren; en Psalme af David. Min Lovsangs Gud, ti ikke! |
| 2 | Thi de have opladt Ugudeligheds Mund og Falskheds Mund imod mig; de have talt imod mig med Løgnens Tunge, |
| 3 | og de have omringet mig med hadefulde Ord og stridt imod mig uden Aarsag. |
| 4 | Til Løn for min Kærlighed staa de mig imod, men jeg er stedse i Bøn. |
| 5 | Og de beviste mig ondt for godt, og Had for min Kærlighed. |
| 6 | Sæt en ugudelig over ham og lad en Anklager staa ved hans højre Haand! |
| 7 | Naar han dømmes, da lad ham gaa ud som skyldig, og lad hans Bøn blive til Synd! |
| 8 | Hans Dage vorde faa, en anden annamme hans Embede! |
| 9 | Hans Børn vorde faderløse og hans Hustru Enke! |
| 10 | Og lad hans Børn vanke hid og did og lad hans Børn vanke hid og did og tigge, og lad dem fra deres øde Hjem søge om Føde! |
| 11 | Lad Aagerkarlen kaste Garn ud efter alt det, han hor, og fremmede røve Frugten af hans Arbejde. |
| 12 | Lad ham ikke finde nogen, som bevarer Miskundhed imod ham, og ingen forbarme sig over hans faderløse! |
| 13 | Hans Fremtid vorde afskaaren, deres Navn vorde udslettet i andet Led! |
| 14 | Hans Fædres Misgerning vorde ihukommet hos Herren og hans Moders Synd ikke udslettet! |
| 15 | De være Herren altid for Øje, og han udrydde deres Ihukommelse af Jorden; |
| 16 | fordi han ikke kom i Hu at gøre Miskundhed, men forfulgte en elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham. |
| 17 | Han elskede ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev ogsaa langt fra ham. |
| 18 | Og han iførte sig Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Ben. |
| 19 | Den vorde ham som et Klædebon, hvilket han ifører sig og som et Bælte hvilket han altid ombinder sig med. |
| 20 | Dette er Lønnen fra Herren til dem, som staa mig imod, og som tale ondt imod min Sjæl! |
| 21 | Men du, Herre, Herre imod mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god. |
| 22 | Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig. |
| 23 | Jeg svinder bort som en Skygge, og hans Retfærdighed naar den hælder, jeg blive naar den hælder, jeg bliver jaget bort som en Græshoppe. |
| 24 | Mine Knæ rave af Faste og mit Kød er magert og har ingen Fedme. |
| 25 | Og jeg maa være deres Spot; de se mig, de ryste med deres Hoved. |
| 26 | Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed |
| 27 | at de, maa kende, at dette er din Haand; evig du, Herre! du har gjort det. |
| 28 | Forbande de, saa velsigner du, de rejse sig, men blive til Skamme, og din Tjener glædes. |
| 29 | Lad mine Modstandere iføres Forsmædelse og klædes med deres Skam som med en Kappe. |
| 30 | Jeg vil takke Herren højlig med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt mange; |
| 31 | thi han staar ved den fattiges højre Haand for at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl. |
