| 1 | Til Sangmesteren; af David. Jeg haaber paa Herren; hvorledes kunne I da sige til min Sjæl: Fly til eders Bjerg som en Fugl? |
| 2 | Thi de ugudelige spænde Buen, de berede deres Pil paa Strengen, at skyde i Mørke paa de oprigtige af Hjertet. |
| 3 | Thi Grundvoldene nedbrydes; hvad kunde en retfærdig udrette? |
| 4 | Herren er i sit hellige Tempel, Herrens Trone er i Himmelen; hans Øjne se, hans øjenlaage prøve Menneskens Børn. |
| 5 | Herren prøver en Retfærdig; men den ugudelige og den, som elsker Vold, dem hnder hans Sjæl. |
| 6 | Han skal lade regne Snarer over de ugudelige; Ild og Svovl og, et vældigt Storrnvejr? skal blivde deres Bægers Del. |
| 7 | Thi Herren er Retfærdig, elsker Retfærdighed; hans Ansigt skuer en oprigtig. |
