| 1 | Jeg elsker Herren; thi han hører min Røst, mine ydmyge Begæringer. |
| 2 | Thi han har bøjet sit øre til mig, og hele mit Liv igennem vil jeg paakalde ham. |
| 3 | Dødens Reb have omspændt mig, og Helvedes Angest har fundet mig; jeg finder Angest og Bedrøvelse. |
| 4 | Men jeg paakalder Herrens Navn: Kære Herre! udfri min Sjæl! |
| 5 | Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig. |
| 6 | Herren bevarer de enfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig. |
| 7 | Min Sjæl! kom tilbage til din Ro; thi Herren har gjort vel imod dig. |
| 8 | Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Graad, min Fod fra Stød. |
| 9 | Jeg vil vandre for Herrens Ansigt i de levendes Lande. |
| 10 | Jeg troede, derfor talte jeg; jeg var saare plaget. |
| 11 | Jeg sagde, der jeg forfærdedes: Hvert Menneske er en Løgner. |
| 12 | Hvorledes skal jeg betale Herren alle hans Velgerninger imod mig? |
| 13 | Frelsens Kalk vil jeg tage og paakalde Herrens Navn. |
| 14 | Jeg vil betale Herren mine Løfter, og det for alt hans Folks Øjne. |
| 15 | Kostbar i Herrens Øjne er hans helliges Død. |
| 16 | Ak, Herre! thi jeg er din Tjener; jeg er din Tjener, din Tjenestekvindes Søn, du har løst mine Baand. |
| 17 | Dig vil jeg ofre Takoffer og paakalde Herrens Navn. |
| 18 | Jeg vil betale Herren mine Løfter og det for alt hans Folks Øjne, |
| 19 | i Herrens Hus's Forgaarde, midt i dig, Jerusalem! Halleluja! |
