| 1 | Af David. Jeg vil prise dig af mit ganske Hjerte; over for Guderne vil jeg lovsynge dig. |
| 2 | Jeg vil kaste mig ned for dit hellige Tempel og prise dit Navn for din Miskundhed og for din Sandhed; thi du har gjort dit Ord herligt over al dit Navns Herlighed. |
| 3 | Den Dag, jeg kaldte, da bønhørte du mig; du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke. |
| 4 | Herre! alle Konger paa Jorden skulle prise dig; thi de have hørt din Munds Ord. |
| 5 | Og de skulle synge om Herrens Veje; thi stor er Herrens Ære. |
| 6 | Thi Herren er høj og ser til den ringe, og den stolte kender han i det faarne. |
| 7 | Naar jeg vandrer midt i Angest, vil du holde mig i Live du vil udrække din Haand imod mine Fjenders Vrede, og din højre Haand vil frelse mig. |
| 8 | Herren skal fuldføre det for mig; Herre! din Miskundhed varer evindelig, opgiv ikke dine Hænders Gerninger. |