| 1 | Til Sangmesteren; en Psalme, af David. |
| 2 | Herre! udfri mig fra onde Mennesker, bevar mig fra Voldsmænd! |
| 3 | de, som have optænkt ondt i Hjertet, har Dag holde sig sammen til Krig. |
| 4 | De have skærpet deres Tunge som en Slange, der er øglegift under deres Læber. Sela. |
| 5 | Beskærm Herre! imod den ugudeliges Hænder, bevar mig fra Voldsmænd, som tænke at lægge Stød for mine Trin. |
| 6 | De hovmodige have skjult en Snare for mig og Reb, de have udspændt et Garn ved Siden af Vejen, de have lagt Fælder for mig. Sela. |
| 7 | Jeg har sagt til Herren: Du er min Gud; Herre! vend dine Øren til mine ydmyge Begæringers Røst. |
| 8 | Den Herre Herre er min Frelses Styrke; du har dækket mit Hoved Paa Rustningens Dag. |
| 9 | Tilsted ikke, Herre! den ugudelige hans Begæringer, lad ikke hans onde Anslag faa Fremgang; de maatte ophøje sig deraf. Sela. |
| 10 | Paa deres Hoved, som omringe mig, skal den Fortræd, deres Læber voldte, komme til at hvile. |
| 11 | Der skal rystes Gløder over dem, han skal lade dem falde i Ilden, i dybe Grave, at de ikke skulle staa op igen. |
| 12 | En mundkaad Mand skal ikke bestaa paa Jorden; en Voldsmand skal Ulykken jage, indtil han er ganske fordreven. |
| 13 | Jeg ved, at Herren skal udføre den elendiges Sag, de fattiges Ret. Ja, de retfærdige skulle prise dit Navn; de oprigtige skulle blive for dit Ansigt. |
