| 1 | En Psalme, af David. Herre! hør min Bøn, vend dine Øren til mine ydmyge Begæringer, bønhør mig i din Trofasthed, i din Retfærdighed, |
| 2 | og gaa ikke i Rette med din Tjener; thi ingen, som lever, er retfærdig for dig. |
| 3 | Thi Fjenden har forfulgt min Sjæl, han har knust mit Liv til Jorden, han har gjort, at jeg maa sidde i Mørket ligesom de, der ere døde i al Evighed. |
| 4 | Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forfærdet inden i mig. |
| 5 | Jeg kommer de Dage fra fordum i Hu, jeg grunder paa alt dit Værk, jeg betænker dine Hænders Gerning. |
| 6 | Jeg har udbredt mine Hænder til dig, lig et udtørret Land længes min Sjæl efter dig. Sela. |
| 7 | Skynd dig, bønhør mig, Herre! min Aand for aar skjul ikke dit Ansigt for mig, saa jeg bliver dem lig, der fare ned i Hulen. |
| 8 | Lad mig aarle høre din Miskundhed; thi liar forladt mig paa dig; kundgør mig den Vej som jeg skal gaa paa; til jeg har opløftet min Sjæl til dig. |
| 9 | Fri mig fra mine Herre! hos dig har jeg søgt Skjul. |
| 10 | Lær mig at gøre din Villie; thi du er min Gud; din Aand er god, lad den føre mig paa det jævne Land! |
| 11 | For dit Navns Skyld, Herre! vil du holde mig i Live; for din Retfærdigheds Skyld vil du udføre min Sjæl af trængsel. |
| 12 | For din Miskundheds Skyld vil du udslette mine Fjender og fordærve alle dem, som trænge min Sjæl; thi jeg er din Tjener. |
