| 1 | En Lovsang, af David. Jeg vil ophøje dig, min Gud, du som er Kongen! og love dit Navn eviridelig og altid. |
| 2 | Hver Dag vil jeg love dig og prise dit Navn evindelig og altid. |
| 3 | Herren er stor og saare priselig, og hans Magt er uransagelig. |
| 4 | En Slægt skal berømme for den anden dine Gerninger, og de skulle forkynde din Vælde. |
| 5 | Jeg vil betænke din Majestæts herlige Ære og dine underfulde Gerninger. |
| 6 | Og der skal tales om dine forfærdelige, Gerningers Vælde, og jeg vil fortælle om din Magt. |
| 7 | De skulle udbrede din store Godheds Ihukommelse og synge med Fryd om din Retfærdighed. |
| 8 | Herren er naadig og barmhjertig, langmodig og af stor Miskundhed. |
| 9 | Herren er god mod alle, og hans Barmhjertighed er over alle hans Gerninger. |
| 10 | Dig, Herre! skulle alle dine Gerninger prise og dine hellige love dig. |
| 11 | De skulle forkynde dit Riges Ære, tale om din Vælde. |
| 12 | for at kundgøre for Menneskens Børn hans Vælde og hans Riges herlige Ære. |
| 13 | Dit Rige er et Rige i al Evighed, og dit Herredømme varer fra Slægt til Slægt. |
| 14 | Herren opholder alle dem, som falde, og oprejser alle de nedbøjede. |
| 15 | Alles Øjne vogte paa dig, og du giver dem deres Spise i sin Tid. |
| 16 | Du oplader din Haand og mætter alt det, som lever, med Velbehagelighed. |
| 17 | Herren er retfærdig i alle sine Veje og miskundelig i alle sine Gerninger. |
| 18 | Herren er nær hos alle, som kalde paa ham, hos alle, som kalde paa ham i Sandhed. |
| 19 | Han gør efter deres Velbehagelighed, som ham frygte, og han hører deres Skrig og frelser dem. |
| 20 | Herren bevarer alle dem, som elske ham, men han ødelægger alle de ugudelige. |
| 21 | Min Mund skal udtale Herrens Lov, og alt Kød skal love hans hellige Navn evindelig og altid. |
