| 1 | Halleluja! Min Sjæl! lov Herren! |
| 2 | Jeg vil love Herren, medens jeg lever, jeg vil synge min Gud Psalmer, medens jeg er til. |
| 3 | Forlader eder ikke paa Fyrster, paa et Menneskes Barn, hos hvem der ingen Frelse er. |
| 4 | Hans Aand udfarer, han vender tilbage til sit Støv; paa den Dag er det forbi med hans stolte Anslag. |
| 5 | Salig ere den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren hans Gud; |
| 6 | som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som der er i dem, han, som bliver Sandhed tro evindelig; |
| 7 | som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver, de hungrige Brød; Herren løser de bundne. |
| 8 | Herren høner de blindes Øjne; Herren oprejser de nedbøjede; Herren elsker de retfærdige. |
| 9 | Herren bevarer de fremmede; han opholder faderløse og Enker, men forvender de ugudeliges Vej. |
| 10 | Herren skal regere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja! |
