| 1 | Lover Herren! Thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig. |
| 2 | Herren bygger Jerusalem, han Samler de fordrevne af Israel. |
| 3 | Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar. |
| 4 | Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn. |
| 5 | Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand. |
| 6 | Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden. |
| 7 | Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe; |
| 8 | ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene; |
| 9 | ham, som giver til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige. |
| 10 | Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben. |
| 11 | Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed. |
| 12 | O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud. |
| 13 | Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte. |
| 14 | Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede. |
| 15 | Han sender sit Ord til Jorden, hans Befaling løber saare hastelig. |
| 16 | Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske. |
| 17 | Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde? |
| 18 | Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen. |
| 19 | Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love. |
| 20 | Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja! |
