| 1 | Af David; et gyldent Smykke Gud! bevar mig; thi jeg tror paa dig. |
| 2 | Du sagde til Herren: Du er min Herre, jeg har intet Gode uden dig; |
| 3 | i Samfund med de hellige, som ere i Landet, og de herlige, til hvilke al min Lyst er. |
| 4 | Mange skulle deres Smerter blive, som haste efter anden; jeg vil ikke udgyde de Drikofre af Blod og ikke tage deres Navne paa mine Læber. |
| 5 | Herren min Arvs Del og mit Bæger; er den, som opholder min Lod. |
| 6 | Snorene faldt mig paa de liflige er, ja, en dejlig Arv tilfaldt mig. |
| 7 | Jeg vil love Herren, som gav mig Raad; ja, mine Nyrer paaminde om Nætterne. |
| 8 | Jeg har stedse sat Herren for mig; thi han er ved min højre Haand, jeg skal ikke rokkes. |
| 9 | Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Ære fryder sig; ja, mit Kød skal bo tryggelig. |
| 10 | Thi du vil ikke overlade min Sjæl til Dødsriget; du skal ikke lade din Bjerge hellige se Forraadnelse. |
| 11 | Du vil kundgøre mig Livets Sti; for dit Ansig er Mættelse af Glæder, Livsaligheder ved din højre Haand evindelig. |
