| 1 | Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed? |
| 2 | Jordens Konger rejse sig, og Fyrsterne raadslaa tilsammen imod Herren og imod hans salvede: |
| 3 | Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb af os! |
| 4 | Han, som bor i Himlene, ler; Herren spotter dem. |
| 5 | Da skal han tale til dem i sin Vrede o; forfærde dem i sin Harme: |
| 6 | Jeg har dog indsat min Konge over Zion, mit hellige Bjerg." |
| 7 | Jeg vil fortælle om et beskikket Raad; Herren sagde til mig: Du er min Søn; jeg fødte dig i Dag. |
| 8 | Begær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til din Arv og Jordens Grænser til din Ejendom. |
| 9 | Du skal sønderslaa dem med et Jernspir, ligesom Pottemagerkar skal du sønderbryde dem. |
| 10 | Og nu, I Konger, handler klogelig! lader eder undervise, I Dommere paa Jorden! |
| 11 | Tjener Herren med Frygt og fryder eder med Bæven! |
| 12 | Kysser Sønnen, at han ikke bliver vred, og I skulle omkomme paa Vejen; thi om et lidet vil hans Vrede optændes; salige alle de, som forlade sig paa ham! |
