| 1 | Til Sangmesteren; en Psalme af David. |
| 2 | Herre! Kongen glæder sig i din Kraft, og hvor saare fryder han sig ved din Frelse! |
| 3 | Du har givet ham hans Hjertes Begæring og ikke nægtet ham det, hans Læber ønskede. Sela. |
| 4 | Thi du kommer ham i Møde med Velsignelser af godt, du sætter en Krone af Guld paa hans Hoved. |
| 5 | Han begærede Liv af dig, du gaa ham det, et langt Levned, evindelig og altid. |
| 6 | Hun har stor Ære ved din Frelse; du lægger Majestæt og Hæder paa ham. |
| 7 | Thi du sætter ham til Velsignelser altid, du sigt. |
| 8 | Thi Kongen forlader sig pan Herren, og ved den Højestes Miskundhed skal han ikke rokkes. |
| 9 | Din Haand skal finde alle dine Fjender; din højre Haand skal finde dine Avindsmænd. |
| 10 | Du skal stille dem som for en gloende Ovn, naar du viser dit Ansigt; Herren skal opsluge dem i sin Vrede, og Ild skal fortære dem. |
| 11 | Du skal udslette deres Frugt af Jorden og, deres Sæd iblandt Menneskens Børn. |
| 12 | Thi de paaførte dig ondt; de udtænkte Anslag, men de kunde ikke fuldkomme det. |
| 13 | Thi du skal gøre, at de fly; du sigter med dine Buetrenge imod deres Ansigt. Herre! ophøj dig i din Kraft; vi ville synge og love din Magt. |
