| 1 | En Psalme af David. Herren er min Hyrde, mig skal intet fattes. |
| 2 | Han lader mig ligge i skønne Græsgange; han leder mig til de stille rindende Vande. |
| 3 | Han vederkvæger min Sjæl; han fører mig paa Retfærdigheds Veje for sit Navns Skyld. |
| 4 | Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for ondt, thi du er med mig; din Kæp og din Stav, de skulle trøste mig. |
| 5 | Du bereder et Bord for mig, over for mine Fjender; du har salvet mit Hoved med Olie, mit Bæger flyder over. |
| 6 | Ikkun godt og Miskundhed skal følge mig alle mine Livsdage, og jeg skal blive i Herrens Hus igennem lange Tider. |
