| 1 | En Psalme, en Sang ved Husets Indvielse; af David. |
| 2 | Herre! jeg vil ophøje dig; thi du har draget mig op, og du lod ikke mine Fjender glædes over mig. |
| 3 | Herre, min Gud! jeg raabte til dig, og du helbredede mig. |
| 4 | Herre! du førte min Sjæl op fra de døde, du lod mig leve, at jeg ikke for ned i Hulen. |
| 5 | Synger for Herren, I hans hele! og priser hans Helligheds Ihukommelse. |
| 6 | Thi et Øjeblik varer hans Vrede, men hans Naade Livet igennem; om Aftenen gæster Graad, men om Morgenen Frydeangest. |
| 7 | Og jeg sagde i min Tryghed: Jeg skal ikke rokkes evindelig. |
| 8 | Herre! i din Naade havde du befæstet mit Bjerg; du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet. |
| 9 | Til dig, Herre! vil jeg raabe, og til Herren vil jeg bede ydmygeligt. |
| 10 | Hvad Vinding er der i mit Blod, jeg farer ned til Graven? Kan Støv takke dig? Kan det forkynde din Sandhed? |
| 11 | Herre! hør, og vær mig naadig; Herre! vær min Hjælper. |
| 12 | Du har omskiftet min Sorg til Dans for mig; du har løst min Sæk og bundet op om mig med Glæde, at min Ære maa lovsynge dig og ikke tie; Herre, min Gud! evindelig vil jeg takke dig. |
