| 1 | Af David; en Undervisning. Salig er den, hvis Overtrædelse er forladt, hvis Synd er skjult. |
| 2 | Saligt er det Menneske, hvem Herren ikke tilregner Skyld, og i hvis Aand der ikke er Svig. |
| 3 | Der jeg vilde tie, hentæredes mine Ben under Jamren den ganske Dag. |
| 4 | Thi din Haand laa Dag og Nat svar paa mig; min Livskraft svandt hen i Sommerens Tørhed. Sela. |
| 5 | Jeg bekendte min Synd for dig og skjulte ikke min Misgerning, jeg sagde: "Jeg vil bekende mine Overtrædelser for Herren", du forlod mig min Syndeskyld. Sela. |
| 6 | Derfor skal hver hellig bede til dig til den Stund, du findes; komme store Vandskyl, skulle de ikke naa til ham. |
| 7 | Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest; med Frelsens Jubel omgiver du mig. Sela. |
| 8 | Jeg vil undervise dig og lære dig den Vej, som du skal gaa; jeg vil raade dig mit Øje. |
| 9 | Værer ikke som Hest og Mule, der ikke have Forstand, hvis Prydelse er Tømme og Bidsel til at tvinge dem, naar de ikke ville komme nær til dig. |
| 10 | Den ugudelige har mange Smerter; men den, som forlader sig paa Herren, omgiver han med Miskundhed. |
| 11 | Glæder eder i Herren og fryder eder, I retfærdige! og synger med Fryd alle I, som ere oprigtige i Hjertet! |
