| 1 | Til Sangmesteren; med Strengeleg: en Psalme af David. |
| 2 | Naar jeg raaber, da bønhør mig, min Retfærdigheds Gud! i Trængsel skaffede du mig Rum; vær mig naadig og hør min Bøn! |
| 3 | I Menneskens Børn! hvor længe skal min Ære væere til Skrændsel? I elske Forfængelighed og søge Løgn. Sela. |
| 4 | Vider dog, at Herren har udkaaret sin hellige; Herren hører, naar jeg raaber til ham. |
| 5 | Bliver vrede, men synder ikke; taler i eders Hjerte paa eders Leje; og væer stille! Sela. |
| 6 | Ofrer Retfærligheds Ofre, og forlader eder paa Herren! |
| 7 | Mange sige: Hvo vil vise os godt? Herre! opløft dit Ansigts Lys over os. |
| 8 | Du gav Glæde i mit Hjerte større end den, de havde, da deres Korn og deres Most var i Overflod. I Fred vil jeg baade lægge mig og sove; thi du, Herre! skal lade mig bo ene i Tryghed. |
