| 1 | Til Sangmesteren; med Strengeleg; til Skeminith; en Psalme - af David. |
| 2 | O Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme! |
| 3 | Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Ben skælve. |
| 4 | Og min Sjæl skælver saare: Men du, Herre! - hvor længe? |
| 5 | Vend om, Herre! fri min Sjæl, frels mig for din Miskundheds Skyld! |
| 6 | Thi der er ingen Ihukommelse af dig i Døden; hvo vil takke dig i Dødsriget? |
| 7 | Jeg er træt af mit Suk, jeg væder min Seng den ganske Nat; jeg gennembløder mit Leje med min Graad. |
| 8 | Mit Øje er hentæret af Sorg; det er blevet gammelt for alle mine Fjenders Skyld. |
| 9 | Viger fra mig, alle I, som gøre Uret! thi Herren har hørt min Graads Røst. |
| 10 | Herren har hørt min ydmyge Begæring, Herren vil antage min Bøn. Alle mine Fjender skulle blive til Skamme og skælve saare; de skulle vige tilbage, de skulle blive til Skamme i et Øjeblik. |
