| 1 | Til Sangmesteren; til Strengeleg; af David. |
| 2 | Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn! |
| 3 | Jeg raaber til dig fra Landets Ende, naar mit Hjerte forsmægter; paa en Klippe, som ellers bliver mig for høj, fører du mig op. |
| 4 | Thi du har været min tilflugt og et stærkt Taarn imod Fjenden. |
| 5 | Jeg vil bo i dit Paulun i al Evighed, jeg vil søge Ly under dine Vingers Skjul. Sela. |
| 6 | Thi du, Gud! har hørt mine Løfter, du har givet mig Arv med dem, som frygte dit Navn. |
| 7 | Du vil Iægge Dage til Kongens Dage, hans Aar blive som fra Slægt til Slægt! |
| 8 | Han sidde evindelig for Guds Ansigt; beskik Miskundhed og Sandhed til at bevare ham! Saa vil jeg lovsynge dit Navn til evig Tid, at jeg kan betale mine Løfter fra Dag til Dag. |
