| 1 | En Psalme af David, der han var i Judas Ørk. |
| 2 | Gud! du er min Gud, jeg vil søge aarle til dig; min Sjæl tørster efter dig, mit Kød længes efter dig udi et tørt og vansmægtende Land, hvor intet Vand er. |
| 3 | Saaledes saa jeg dig i Helligdommen for at beskue din Magt og din Ære. |
| 4 | Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig. |
| 5 | Saaledes vil jeg love dig i mine Livsdage; jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn. |
| 6 | Min Sjæl skal mættes som af det fede og kraftige Maaltid, og min Mund skal love dig med frydefulde Læber. |
| 7 | Naar jeg kommer dig i Hu paa mit Leje, vil jeg tænke paa dig i Nattevagterne. |
| 8 | Thi du har været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synbe med Fryd. |
| 9 | Min Sjæl hang efter dig, din højre Haand holdt paa, mig. |
| 10 | Men de søge efter mit Liv til deres egen ødelæggelse; de skulle komme i Jordens nederste Dybder. |
| 11 | Man skal give dem Sværdet i Vold, de skulle vorde Ræves Del. Men Kongen skal glædes i Gud hver den, som sværger ved ham, skal rose sig; thi deres Mund skal stoppes, som tale Løgn. |
