| 1 | En Skiggajon, af David, som han sang for Herren, over Benjaminiten Kus's Ord. |
| 2 | Herre, min Gud! jeg tror paa dig, frels mig fra alle mine Forfølere og red mig, |
| 3 | at han ikke som en Løve skal slide min Sjæl, ja, rive den bort, uden at der er nogen, som redder. |
| 4 | Herre, min Gud! dersom jeg har gjort dette, dersom der er Uret i mine Hænder; |
| 5 | dersom jeg har vederlagt den ondt, som holder Fred med mig, - og jeg har dog friet den, som var min Fjende uden Aarsag -; |
| 6 | saa forfølge Fjenden min Sjæl og gribe den og nedtræde mit Liv til Jorden og lade min Ære bo i Støvet! Sela. |
| 7 | Staa op, Herre! i din Vrede, hæv dig imod mine Fjenders Forbitrelse, og vaagn op mig til Hjælp; du har beskikket Ret. |
| 8 | Og lad Folkenes Forsamling omringe dig, og op over den vend tilbage til det høje! |
| 9 | Herren dømmer Folkene; døm mig, Herre! efter min Retfærdighed og efter min Oprigtighed, som er hos mig. |
| 10 | Lad dog de ugudeliges Ondskab faa Ende, men stadfæst den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud! |
| 11 | Mit Skjold er hos Gud, som frelser de oprigtige af Hjertet. |
| 12 | Gud er en retfærdig Dommer og en Gud, som vredes hver Dag. |
| 13 | Dersom de ikke ville omvende sig, da skal han skærpe sit Sværd; han har spændt sin Bue og beredt den; |
| 14 | og han har beredt dødelige Vaaben imod dem; sine Pile gør han brændende. |
| 15 | Se, han undfanger Uret; og han er frugtsommelig med Misgerning og føder Løgn. |
| 16 | Han har gravet en Grav og opkastet den; men han skal falde i Grav en, som han gør. |
| 17 | Hans Misgerning skal komme tilbage paa hans Hoved, og hans Voldsfærd skal nedfare paa hans Isse. Jeg vil takke Herren efter hans Retfærdighed og lovsynge Herren den Højestes Navn. |
