| 1 | Af Salomo. Gud! giv Kongen dine Domme og Kongens Søn din Retfærdighed, |
| 2 | at han kan dømme dit Folk med Retfærdighed og dine elendige med Retvished. |
| 3 | Lad Bjergene bære Fred for Folket og Højene ligesaa ved Retfærdigheden. |
| 4 | Han skal skaffe de elendige iblandt Folket Ret, han skal frelse den fattiges Børn og knuse Voldsmanden. |
| 5 | De skulle frygte dig, saa længe Solen er til, og saa længe Maanen lyser, fra Slægt til Slægter. |
| 6 | Han stige ned som Regn paa den slaaede Eng, som Draaber, der væde Jorden! |
| 7 | I hans Dage blomstre den retfærdige og megen Fred, indtil Maanen ikke er mere! |
| 8 | Og han regerer fra Hav til Hav, og fra Floden indtil Jordens Ende! |
| 9 | De, som bo i Ørken, skulle bøje sig for hans Ansigt, og hans Fjender skulle slikke Støv. |
| 10 | Konger fra Tarsis og Øerne skulle bringe Skænk! Konger fra Skeba og Seba skulle fremføre Gave. |
| 11 | Og alle Konger skulle tilbede for ham; alle Hedninger skulle tjene ham. |
| 12 | Thi han skal fri den fattige, som raaber, samt den elendige, som inben Hjælper har. |
| 13 | Han skal spare den ringe og fattige og frelse de fattiges Sjæle. |
| 14 | Han skal udløse deres Sjæl fra Undertrykkelse og fra Vold, og deres Blod skal være dyrebart for hans Øjne. |
| 15 | Og de skulle leve og give ham af Skebas Guld og altid bede for ham, love ham den ganske Dag. |
| 16 | Der vorde Overflod af Korn i Landet paa Bjergenes Top; dets Frugt suse som Libanon, og Folk blomstre frem af Staden som Urter paa Jorden! |
| 17 | Hans Navn blive evindelig; saa længe Solen lyser, forplante sig hans Navn, og de skulle velsigne sig selv i ham, alle Hedninger skulle prise ham salig! |
| 18 | Lovet være den Herre Gud, Israels Gud, han, som ene gør underfulde Ting! |
| 19 | Og lovet være hans Æres Navn evindelig; og al Jorden fyldes med hans Ære! Amen, ja, Amen! |
| 20 | Davids, Isajs Søns Bønner have Ende. |
