| 1 | Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Psalme af Asaf, en Sang. |
| 2 | Gud er kendt i Juda, hans Navn er stort i Israel, |
| 3 | og hans Paulun var i Salem, og hans Bolig i Zion. |
| 4 | Der sønderbrød han Buens Lyn, Skjold og Sværd og Krig. Sela. |
| 5 | Du straaler i Glans og Hellighed fra de paa Bytte rige Bjerge. |
| 6 | De stolte af Hjerte bliv plyndrede, de slumre deres Søvn; og ingen af Stridsmændene fandt Magt i deres Hænder. |
| 7 | For din Trusel, Jakobs Gud! er baade Hest og Vogn falden i den dybe Søvn. |
| 8 | Du, ja, dil er forfærdelig, og hvo kan bestaa for dit Ansigt, saa snart som du bliver vred? |
| 9 | Du lod høre Dom fra Himmelen; Jorden frygtede og blev stille, |
| 10 | da Gud gjorde sig rede til Dom, til at frelse alle de sagtmodige paa Jorden. Sela. |
| 11 | Thi et Menneskes Vrede bereder dig Pris; hvad der bliver tilovers af Vreden, omgjorde du dig med. |
| 12 | Gører Løfte og betaler Herren, eders Gud det; alle I, som ere omkring ham, skulle bringe ham, den forfærdelige, Gave. Han borttager Fyrsternes Mod, han er forfærdelig for Kongerne paa Jorden. |
