| 1 | En Psalme; af Asaf. Gud staar i Guds Menighed; han dømmer midt iblandt Guder. |
| 2 | Hvor længe ville I dømme Uret og anse de ugudeliges Personer? Sela. |
| 3 | Straffer den ringe og den faderløse Ret; hjælper den elendige og den arme til Retfærdighed! |
| 4 | Redder den ringe og den fattige; udfrier ham af de ugudeliges Haand! |
| 5 | De skønne ikke og forstaa ikke, de vandre i Mørke; alle Jordens Grundpiller ryste. |
| 6 | Jeg har sagt: I ere Guder, og I ere alle den Højestes Sønner. |
| 7 | Men I skulle dø som Mennesker, og som en af Fyrsterne skulle I falde. |
| 8 | Gud! gør dig rede, døm Jorden; thi du skal tage Arv iblandt alle Hedninger. |
