| 1 | Salomos Ordsprog. En viis Søn glæder sin Fader, men en daartet, men Retfærdighed redder Døden. |
| 2 | Uretfærdigheds skatte gavner intet, men retfærdighed redder fra døden. |
| 3 | Herren lader ikke den retfærdiges Sjæl hungre, men de ugudeliges Begærlighed støder han tilbage. |
| 4 | Den, som arbejder med lad Haand, bliver fattig; men de flittiges Haand gør rig. |
| 5 | Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn; den, som sover om Høsten, er en Søn, der gør Skam. |
| 6 | Velsignelser ere over den retfærdiges Hoved, men Vold skjuler de ugudeliges Mund. |
| 7 | Den retfærdiges Ihukommelse er til Velsignelse; men de ugudeliges Navn smuldrer hen. |
| 8 | Den, som er viis af Hjerte, tager imod Budene; men den, som er en Daare i sin Mund, styrtes. |
| 9 | Den som vandrer i Oprigtighed, vandrer tryggelig; men den, som gaar Krogveje, bliver røbet. |
| 10 | Den, som giver Vink med Øjet, foraarsager Krænkelse; og den, som er en Daare i sin Mund, styrtes. |
| 11 | Den retfærdiges Mund er Livets Kilde, men Vold skjuler de ugudeliges Mund. |
| 12 | Had opvækker Trætter, men Kærlighed skjuler alle Overtrædelser. |
| 13 | Paa den forstandiges Læber findes Visdom; men en Kæp er for den uforstandiges Ryg. |
| 14 | De vise gemme paa Kundskab; men for Daarens Mund er Undergang nær. |
| 15 | Den riges Gods er hans faste Stad; men de fattiges Armod er deres egen Undergang. |
| 16 | Den retfærdiges Løn er til Livet; den ugudeliges Indtægt er til Synd. |
| 17 | At bevare Tugt er Vej til Livet; men den, som lader Tilrettevisning fare, vildleder. |
| 18 | Den som dølger Had, har falske Læber, og den, sorrig bringer ondt Rygte ud, er en Daare. |
| 19 | Hvor mange Ord ere, der lader Overtrædelse ikke af; men den, som sparer sine Læber, er klog. |
| 20 | Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv; de ugudeliges Hjerte er intet værd. |
| 21 | Den retfærdige: Læber nære mange; men ved de uforstandige dø Daarer. |
| 22 | Herrens Velsignelse bør rig, og han føjer kke Smerte til den. |
| 23 | Det er for Daaren som en Leg, naar han gør en skændig Ting; men den forstandige Mand har Visdom. |
| 24 | Hvad den ugudelige frygter for, det skal komme over ham; men de retfærdiges Begæring skal Gud give ham. |
| 25 | Naar Hvirvelvinden farer forbi, saa er den ugudelige ikke mere; men en retfærdig har en evig Grundvold. |
| 26 | Som Eddike er for Tænderne, og som Røg er for Øjnene, saa er den lade for dem, som udsende ham. |
| 27 | Herrens Frygt lægger Dage til; men de ugudeliges Aar forkortes. |
| 28 | De retfærdiges Forventelse er Glæde, men de ugudeliges Haab forgaar. |
| 29 | En fast Borg er Herrens Vej for den retskafne, men Fordærvelse for dem, som gøre Uret. |
| 30 | Den retfærdige skal ikke rokkes evindelig; men de ugudelige skulle ikke bo i Landet. |
| 31 | Den retfærdiges Mund fremfører Visdom, men den Tunge, som taler forvendte ring, skal udryddes. |
| 32 | Den retfærdiges Læber kende, hvad der er velbehageligt, men de ugudeliges Mund fremfører forvendte Ting. |
