| 1 | Hvo, som elsker Tugt, elsker Revselse, er ufornuftig. |
| 2 | Den gode! vinder Velbehag af Herren; men den rænkefulde Mand finder fordømmelse. |
| 3 | Et Menneske befæstes ikke ved Ugudelighed; men de retfærdiges Rod lokkes ikke. |
| 4 | En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben. |
| 5 | De retfærdiges Tanker ere Ret; de ugudeliges Raadslag er Svig. |
| 6 | De ugudeliges Tale er om at lure paa Blod; men de oprigtiges Mund bringer Redning. |
| 7 | De ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere mere til; men de retfærdiges Hus skal, bestaa. |
| 8 | En Mand roses efter sin Forstands Beskaffenhed; men den, som er forvendt i Hjertet, bliver til Foragt. |
| 9 | Den, som er ringeagtet og har en Træl, er bedre farer end den, som ærer sig selv og fattes Brød. |
| 10 | Den retfærdige har Omsorg for sit Kvægs Liv; men de ugudeliges Barmhjertighed er Grusomhed. |
| 11 | Den, som dyrker sin Jord, mættes med Brød; men den, som løber efter Løsgængere, fattes Forstand. |
| 12 | Den ugudelige attraar Snaren, der er lagt for de onde; men de retfærdige slaa Rod. |
| 13 | Læbers Forsyndelse er der en Snare for den onde; men den retfærdige skal komme ud af Angest. |
| 14 | En Mand skal mættes med godt af sin Munds Frugt, og hvad et Menneskes Hænder have fortjent, skal gengældes herre. |
| 15 | Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis. |
| 16 | Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjule Forsmædelse er klog. |
| 17 | Den, som aander Trofasthed, forkynder, hvad Ret er; men et falsk Vidne forkynder Svig. |
| 18 | Der er den, som tale: ubetænksomme Ord, der ere Søn Kaardestik; men de vises Tunge Lægedom. |
| 19 | Sundheds Læbe bestaar altid; men men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik. |
| 20 | Der ere Svig i deres Hjerte, som optænke ondt; men om dem, som raade til Fred, er der Glæde. |
| 21 | Den retfærdige skal ingen som helst Ulykke vederfares; men de ugudelige have fuldt op af ondt. |
| 22 | Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle rolig, ere ham en Velbehagelighed. |
| 23 | Et klogt Menneske skjuler sin Kundskab; men Daarers Hjerte udraaber deres Daarskab. |
| 24 | De flittiges Haand skal komme til at herske; men Ladhed skal vorde trælbunden. |
| 25 | Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det. |
| 26 | Den retfærdige vejleder sin Ven; men de ugudeliges Vej vildleder dem selv. |
| 27 | Den lade skal ikke stege sin Jagt; men den flittige er en dyrebar Skat for et Menneske. |
| 28 | Paa Retfærdigheds Sti er Liv, og dens banede Vej er ikke til Døden. |
